Bedsteforældre kan påvirke deres børnebørn og gøre dem utilpas eller usikre med sætninger, der er "forældede" eller forslag, som de ikke har overvejet konsekvenserne af. At få dem til at holde "en lille hemmelighed", for eksempel, kan lægge grundlaget for en usund eller endda farlig praksis.
Sofia Lewicki er perinatal psykolog og opdragelsesekspert, og så har hun skrevet bogen "Så dårligt gik det nu alligevel. Hvordan man stopper med at opdrage og begynder at opfostre"
I denne bog fortæller hun blandt andet, hvordan voksne skal tage ansvar for deres egne oplevelser, og bruge det til at ændre måden de opdrager på. Selvom ting kan være sagt af den bedste mening, så er det ikke sikkert, at det faktisk hjælper barnebarnet.
Ifølge Clarin, fortæller hun også, at det særligt er de bedsteforældre, der næsten på daglig basis ser deres børnebørn, som skal være opmærksomme, for de bliver pludselig en fast del af opdragelsen modsat de bedsteforældre, der måske ser deres børnebørn en gang hver anden uge.
"De vigtigste konflikter drejer sig om grænser, kost og skærmtid. Og i disse uenigheder (som ofte ikke er diskuteret i dybden) opstår løgne og hemmeligheder, med børn og bedsteforældre som medskyldige". fortæller hun.
"Gør mere skade end gavn"
Mange kan nok genkende tesen om, at "Hos bedsteforældrene er alt tilladt" Måske er det at lade dem se flere tegnefilm eller tillade dem at spise mere slik end normalt.
Psykologen forklarer, at dette bygger på en dybt forankret tro på en "romantisk bedsteforældreskab", hvor man opfatter, at "alt er tilladt" hos bedsteforældrene, og derfor betyder det, at de grænser, som mor og far sætter, slettes og forsvinder:
"Den berømte tro på, at 'bedsteforældre er her for at forkæle, det er forældrenes job at sætte grænser' gør meget skade, især når bedsteforældrene er aktivt involveret i opdragelsen, da det skaber ubalance på familie- og relationsniveau og stor forvirring hos barnet".
For at undgå misforståelser præciserer psykologen dog:
"Vi siger ikke, at bedsteforældre skal gøre tingene præcis på samme måde som forældrene, da hver især vil have sin egen stil. Men de vigtigste grænser og værdier skal respekteres for at skabe sammenhæng fra de voksne og harmoni og sikkerhed hos børnene".
Disse ting bør bedsteforældre ikke sige til deres børnebørn
Ifølge psykologen er det blandt andet disse tre sætninger herunder, som bedsteforældre helst skal se sig for gode til at sige til deres børnebørn.
"Det er vores lille hemmelighed"
"Hvis du giver mig et kys, giver jeg dig noget slik"
"Din mor vil ikke"
I forhold til den første sætning, så siger Sofia Lewicki, at hvis man lærer børnene at lyve, selvom det kan virke uskyldigt, så kan det på sigt føre til, at de begynder at lyve i andre situationer, hvor det kan være mere alvorligt.
Om sætning nummer to siger hun:
"Dette er endnu en praksis baseret på det, der er kendt som "belønninger og straffe", hvor barnet eller pigen skal gøre noget, som den voksne ønsker, i bytte for noget. Budskabet, der overføres i dette tilfælde, er, at barnet altid skal adlyde, hvad der bliver sagt, og især, at det ikke kan bestemme over sin egen krop."
Hun opfordrer derfor til, at man skal lytte til barnet, hvis det ikke ønsker at give et kys eller kram, så de mærker, at deres beslutningen bliver respekteret.
Den tredje og sidste sætning er ifølge psykoloen en sætning, som mange kan finde på at bruge, hvis de hurtigt har brug for et argument for noget, der ikke skal finde sted, selvom de ikke selv har sat grænsen. Det kan være, at bedstefar eller bedstemor ikke har noget problem med, at barnet har lidt mere skærmtid, men at mor eller far har sat en grænse. Her skal bedsteforældrene være med til at tage ansvar for netop den grænse.
"Nogle gange gentages det automatisk, men det er meget vigtigt at kunne tage ansvar for disse grænser, selvom det ikke var os, der besluttede dem, da det har at gøre med barnets generelle velbefindende".
På den måde vil barnet ikke automatisk få opfattelsen af, at der er forskellige regler alt efter om man er sammen med mor og far eller bedstefar og bedstemor.
