4 millioner kroner.
Det er i runde tal, hvor DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, kan se frem til at tjene i år, når der sker medregning af de pensionsindbetalinger, hun får fra sin arbejdsgiver. Oven i kommer muligheden for bonusser, hvilket den juristuddannede mediechef eksempelvis fik udbetalt et af de år, hvor hun stod i spidsen for en større afskedigelsesrunde.
Noget længere nede i hierarkiet bliver der også udbetalt markante lønninger, som må anses for at være på et niveau, hvor de private medier kun i meget begrænset omfang kan være med. Eksempelvis ved nyansættelser af distriktschefer som Mikkel Hastrup, der netop er blevet offentliggjort som ny distriktschef for DR Syd til en årsløn på lige under 800.000 kroner.
Ifølge Bjørknæs.dk skyldes de høje lønninger på Danmarks Radio, at der i høj grad skelnes mellem to ansættelsesformer. De mest eksklusive i form af individuelt forhandlede kontrakter, som eksempelvis tildeles Maria Rørbye Rønn, medfører lønninger, der sprænger de normale budgetter indenfor det statslige Danmark. Her plejer det klare udgangspunkt at være, at der maksimalt kan hentes lønninger på statsministerniveau, hvilket vil sige 1.7 millioner kroner om året.
Omvendt med mellemledere som Mikkel Hastrup, hvis lønpose ifølge gravermediet følger faste rammer i form af overenskomstlignende vilkår. Dog på den måde, at der synes at kunne spores en lønstigning, når en fratrådt medarbejder udskiftes.
Derved stiger lønningerne hos statsmediet fast, uanset at det ellers ikke burde være muligt med faste konsekvente stigninger til de statsansatte journalister.