Amanda tog en lur: Pludselig havde hendes hund lagt noget ulækkert i hendes mund

24/06/2023 07:23

|

Redaktionen

Foto: Privat
Amanda Gommo fik sig noget af en ulækker overraskelse, da hun skulle sove til middag med sin hund, Belle.

Mest læste i dag

Amanda Gommo, der er mor-til-tre, tog en eftermiddagslur med sin hund Belle, som de altid plejer at gøre. Men pludselig følte hun noget ulækkert i munden.

"Det var ulækkert. Jeg kunne simpelthen ikke få smagen ud af munden," lød det fra den 51-årige mor.

Mens Amanda Gommo sov vel at mærke med munden åben, var hendes hund blevet syg med voldsom diarré, og havde efterladt lidt af en overraskelse i hendes mund. Den (munden red.) var nemlig fyldt med meget blød, løs afføring.

Det skriver det norske medie Dagbladet.

Familien, der bor i Bristol, England, tog efterfølgende deres syge hund med til dyrelægen, hvor det stod klart, at Belle havde fået en grim maveinfektion. 

Og hun (Belle red.) var ikke den eneste, som havde fået det dårligt.

Amanda Gommo havde angiveligt fået samme symptomer som sin hund, hvorfor hun straks kontaktede en ambulance.

Efter at have undersøgt hende gav lægerne hende smertestillende mod mavekramper, men de hjalp tilsyneladende ikke længe. For 48 timer efter krampede hele hendes krop. 

"Kramperne blev værre og værre, indtil jeg kunne mærke dem over hele kroppen," sagde Amanda.

Det viste sig, at Amanda Gommo havde fået en akut mavetarminfektion (gastroenteritis), som er en betændelse i mavesækken og tarmene, og måtte indlægges i flere dage.

Heldigvis har begge det godt den dag i dag.

Trods det mindre uheld elsker Amanda Gommo stadig sin firbenede puttemakker, men hun har sagt, at hun fremadrettet vil være mere opmærksom, når de to tager en eftermiddagslur sammen.

"Jeg elsker hende stadig af hele mit hjerte, men jeg vil helt sikkert være mere opmærksom på, hvilken stilling vi sover i fremtiden."