Adskillige danskere har modtaget vigtig advarsel: Slet denne mail med det samme!

07/02/2024 11:46

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Mit digitale selvforsvar / Telenor
Hvis du har modtaget denne mail, bør du slette den med det samme.

Mest læste i dag

Danskere er efterhånden blevet ret fortrolige med nødvendigheden af at være på vagt over for svindelforsøg gennem falske e-mails, telefonopkald og lignende.

En ny bedragerisk e-mail cirkulerer, hvor svindlere forsøger at lokke personlige oplysninger fra intetanende brugere.

"Oplev din drøm nu! Vi er begejstrede for at give dig denne unikke chance for at vinde en splinterny iPhone 15 Pro - helt uden omkostninger. Brug kun et øjeblik på at svare på nogle enkle spørgsmål, og denne imponerende nyhed kan blive din," står der i e-mailen fra nogen, der udgiver sig for at være fra televirksomheden Telenor.

Tilbuddet virker utroligt, og det er præcis, hvad det er: ikke til at stole på.

Dette er faktisk SPAM, bekræfter Telenor i en advarsel udsendt gennem Forbrugerrådet Tænks app 'Mit digitale selvforsvar'

Foto: Mit digitale selvforsvar (app)

Hvad skal du gøre?

Skulle denne e-mail finde vej til din indbakke, er det vigtigt, at du omgående sletter den for at undgå, at nogen utilsigtet klikker på det medfølgende link.

"At modtage e-mailen er harmløst, men at klikke på linket bør undgås. Det er SPAM, der sigter mod at friste modtageren til at klikke på et link, enten for at indsamle flere oplysninger fra brugeren eller for at generere betalt trafik til en specifik webside," advarer Telenor.