Forside Nyheder 7 gange Donald Trump viste, at han trænger til en...

7 gange Donald Trump viste, at han trænger til en geografi-lektion

7 gange Donald Trump viste, at han trænger til en geografi-lektion
Joey Sussman / Shutterstock.com

Nogle af brølerne faldt foran statsledere, andre endte som en officiel ordre.

Man skulle tro, at verdens mægtigste mand havde et verdenskort inden for rækkevidde. Men Donald Trump har gennem årene leveret den ene geografi-brøler efter den anden, både på scenen og i Det Ovale Kontor.

Det har det britiske medie Daily Star samlet op. Her er syv af de mest bemærkelsesværdige, og den mest bizarre har vi gemt til sidst.

1. Han opfandt et helt land

Under en frokost med afrikanske ledere i FN i september 2017 begyndte Trump at rose et land, der slet ikke findes. Ikke bare én gang, men to.

“Nambias sundhedssystem bliver mere og mere selvforsynende,” sagde han. Landet, han formentlig mente, var Namibia. Det Hvide Hus rettede senere fejlen i det officielle referat.

2. Belgien er ikke en by

Belgien er som bekendt et land med godt 11 millioner indbyggere. Det forhindrede ikke Trump i at kalde det noget helt andet.

“Belgien er en smuk by,” sagde han, mens han talte om den belgiske hovedstad Bruxelles. En by er det bare ikke.

3. Han mødte ‘præsidenten for Jomfruøerne’

Da Trump fortalte om sine besøg i orkanramte områder, kom han til at give sig selv en titel, han allerede har.

“Jeg tog til Puerto Rico, og jeg mødtes med præsidenten for Jomfruøerne,” sagde han i oktober 2017. Problemet er bare, at De Amerikanske Jomfruøer er et amerikansk territorium, hvis præsident er USA’s præsident. Altså ham selv. Øerne ledes af en guvernør.

4. Grønland eller Island?

Den her rammer tæt på os herhjemme. Under World Economic Forum i Davos i januar 2026 talte Trump om at overtage Grønland, men blev ved med at sige Island i stedet.

“Vores aktiemarked faldt første gang i går på grund af Island, så Island har allerede kostet os mange penge,” lød en af udtalelserne. Udenrigsminister Marco Rubio måtte bagefter indrømme, at hans chef havde forvekslet de to lande.

5. Albanien og Armenien i ét rod

Da Trump i september 2025 tog æren for en fredsaftale mellem Armenien og Aserbajdsjan, kom han galt afsted med både lande og navne.

“At tænke sig, at vi fik løst Aber… bajdan og Albanien,” sagde han og blandede Armenien sammen med Albanien. Konflikten handlede om området Nagorno-Karabakh, og fejlen har han lavet flere gange.

6. Han glemte det halve af landet

Storbritannien er sammensat af England, Skotland, Wales og Nordirland. Det så Trump lidt mere afslappet på.

“I kalder det Storbritannien, Britain, nogle gange kalder de det England. Det har flere navne end noget andet sted i verden,” forklarede han, som om ordene bare kunne bruges i flæng.

7. Han omdøbte en sø, der ikke er hans

Og så det mest bizarre. Den 27. august 2026 underskrev Trump en officiel ordre om at omdøbe Lake Ontario til ‘Lake America’ midt i en handelskrig med Canada.

“Vi kalder den Lake America,” erklærede han. Bare søen deles med Canada, og navnet Ontario stammer fra et oprindeligt ord, der betyder “den smukke, store sø”, og er over 400 år gammelt. Canadas premierminister Mark Carney svarede kontant: Søen hedder Lake Ontario, “i dag og for altid”.

Ads by MGDK