Mavesår og tilbageløb af mavesyre til spiserøret kan behandles medicinsk ved hjælp af såkaldte syrepumpehæmmere. Ny forskning fra Danmark indikerer en øget risiko for demens blandt personer, der har gennemgået denne behandling, ifølge en udmelding fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Mange danskere får ordineret syrepumpehæmmere af deres læge, ofte på grund af mavesår eller problemer med reflukssygdom, hvor mavesyre eller syreholdigt indhold fra mavesækken trænger op i spiserøret.
Syrepumpehæmmere fungerer ved at hæmme de celler, der producerer mavesyre i mavesækken, hvilket resulterer i en nedsat mavesyreproduktion.
Danske forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens og Aarhus Universitet har nu udforsket forbindelsen mellem brugen af syrepumpehæmmere og risikoen for at udvikle demenssygdomme. Ved hjælp af danske sundhedsregistre har forskerne analyseret data fra den voksne befolkning i Danmark over en periode på omkring 20 år og identificeret en øget forekomst af demens blandt personer, der har brugt syrepumpehæmmere.
Resultaterne fra dette studie er blevet offentliggjort i det velrenommerede tidsskrift Alzheimer's & Dementia: The Journal of the Alzheimer's Association.
Forskerne konkluderede, at den øgede risiko for demens især var relevant for demensdiagnoser, der blev stillet inden personernes 90-årsalder, og risikoen var mest markant i aldersgruppen 60-69 år, hvor den var omkring 36 % højere sammenlignet med dem, der ikke havde fået denne medicin. Derudover bemærkede forskerne, at en længerevarende brug af syrepumpehæmmere også var forbundet med en stigende forekomst af demens.
Dette studie tilføjer ny og betydningsfuld information til forståelsen af sammenhængen mellem syrepumpehæmmere og hjernesygdomme. Det skal dog bemærkes, at studiet ikke kan fastslå med sikkerhed, om medicinen i sig selv forårsager den øgede risiko for demens, eller om der er andre faktorer involveret.
Nelsan Pourhadi, en læge og forsker fra Nationalt Videnscenter for Demens, bemærker: "Studiet kan ikke med sikkerhed fastslå årsagen. For nogle patienter er syrepumpehæmmere afgørende medicin, og hvis der er tvivl om nødvendigheden af behandlingen, bør man ikke stoppe den uden at konsultere sin behandlende læge."
Tidligere eksperimentelle studier har indikeret, at syrepumpehæmmere muligvis kan påvirke hjernen ved at udløse forandringer, der er relateret til Alzheimers sygdom, og ved at hæmme produktionen af neurotransmitteren acetylkolin, der er involveret i kognitive funktioner som opmærksomhed og hukommelse. Der er også teorier om, at syrepumpehæmmere kan påvirke blodkarrene og øge risikoen for blodpropper i og omkring hjernen. Selvom der er en biologisk plausibilitet for forbindelsen mellem medicinen og demens, kan studiet ikke udelukke, at ukendte faktorer som genetik eller livsstil har påvirket resultaterne.
Der er behov for yderligere forskning på dette område for at klarlægge årsagssammenhængen mellem brugen af syrepumpehæmmere og risikoen for demens. Samtidig bør fokus ligge på at forbeholde denne medicin til patienter, hvor der er en klar medicinsk begrundelse for behandlingen.
