15-årig skudt og dræbt i Stockholm - syv skudt på et døgn

11/06/2023 17:22

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock
Det har været et forfærdeligt døgn i den svenske hovedstad.

Mest læste i dag

15-årig dreng skudt og dræbt i Stockholm

"Det har været et forfærdeligt døgn," siger justitsminister Gunnar Strömmer. I alt er syv personer blevet skudt i forstæder til Stockholm det sidste døgn.

"Et forfærdeligt mørkt døgn med nye brutale skyderier. I aften går mine tanker først og fremmest til ofrene og deres pårørende. Politiet arbejder intensivt på at bringe de skyldige for retten", udtaler justitsministeren.

Lørdag aften informerede politiet om, at en 15-årig dreng døde som følge af skyderiet i Stockholm. I alt blev fire personer skudt i Farsta.

En anden 15-årig dreng, såvel som en 45-årig mand og en 65-årig kvinde er blandt ofrene. To personer blev anholdt efter en biljagt.

Udover de fire i Farsta, er to personer blevet skudt i Solna og én i Jordbro fredag aften.