Her har du svaret på, om saltet skal i vandet før eller efter kartoflerne

02/08/2024 14:52

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Mad
Foto: Shutterstock
Det er de små detaljer, der gør forskellen for det endelige resultat!

Mest læste i dag

Kartofler kan koges, steges, bages og moses - de er virkelig alsidige.

Men selvom kartofler er meget alsidige, kræver deres tilberedning stadig omhu og opmærksomhed på visse detaljer. En af de mest almindelige usikkerheder handler om kogning.

Mange tilsætter salt til kogevandet, men spørgsmålet er, hvornår saltet skal tilsættes: før vandet koger, når det koger, men før kartoflerne tilsættes, eller først når kartoflerne er i vandet?

Her er svaret

Ifølge Samvirke opnås det bedste resultat ved at starte kartoflerne i koldt vand med en håndfuld salt. Dette fremhæver kartoflernes smag og holder dem faste, så de ikke går i stykker under kogningen.

Vandet skal dække kartoflerne helt, når du begynder kogningen, og her er temperaturen afgørende. Start med koldt vand og varm det op gradvist uden at lade det bulderkoge. Middel varme giver det bedste resultat, selvom det tager længere tid.

Kogetiden afhænger af kartoflernes størrelse. Som tommelfingerregel skal de koge i cirka 15 minutter. Test dem ved at stikke en urtekniv i dem - kniven skal nemt glide af. Ældre kartofler kræver længere kogetid, mellem 20 og 30 minutter, og kan testes på samme måde.

For at sikre en jævn kogning er det en god idé at skære kartoflerne i stykker af nogenlunde samme størrelse, så de alle bliver møre samtidig.