Det er en særdeles trættende opgave, men ikke desto mindre, så skal den, ligesom så meget andet, gøres fra tid til anden.
Når man giver sig i kast med fodlister kan det dog synes, at man aldrig helt bliver færdig, da støv har en tendens til at samle sig netop der.
Selvom fodlister kan rengøres med f.eks. eddike, hjælper det ikke meget med at holde støvet væk.
Det vil sige, at du er nødt til at blive ved med at rengøre dine lister, hvis du beslutter dig for at bruge eddike til at fjerne støv og skidt.
I stedet hævder professionelle eksperter, at såkaldte tørretumblerark er en bedre naturlig løsning til at holde dine fodlister rene og pæne.
På deres Instagram-profil @carecleaning afslørede ejerne af Care Cleaning, Bailey og Morgan Nielsen, i en video, at 'hemmeligheden' til rene og støvfrie fodlister er at bruge tørretumblerark:
"Brug fem minutter på dette, og du vil aldrig have beskidte fodlister igen. Tag et tørretumblerark og gnid det over hele fodpanelet. Arket er kendt for at forhindre støvophobning, og det gælder især for rillerne i dine fodpaneler", sagde de i videoen, inden de fortsatte:
"Gnid fodpanelerne med et tørretumblerark for at afvise støv i flere uger - og nogle gange i måneder".
Idéen bag dette trick er, at tørretumblerark har statisk-absorberende egenskaber, der er perfekte til at fjerne og forebygge støv.
Det skriver det britiske medie Express.
I kommentarfeltet delte en lang række brugere deres egne erfaringer med dette trick:
"Har gjort dette i årevis. Det virker fantastisk", lød det fra en bruger, mens en anden skrev:
"Jeg er besat af at holde mine fodlister rene og plejede at rengøre dem ugentligt, før jeg begyndte at bruge tørretumblerark. De er fantastiske".
Hvis dine fodlister har pletter, kan du fjerne dem med en magisk svamp.
Magiske svampe er lavet af melaminskum, som er både kraftfuldt og skånsomt, så det ikke efterlader ridser. For at bruge den skal du gøre svampen grundigt våd, før du gnider den over rillerne på dine fodpaneler.