Hvis du lider af migræne, er du bekendt med den intense smerte, denne lidelse kan medføre.
I Danmark lever over 800.000 mennesker med migræne, en tilstand præget af kraftig hovedpine på den ene side af hovedet. Cirka en fjerdedel af migrænepatienter oplever, at hovedpinen forudgås af aura, kortvarige symptomer som synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser, der opstår 5-60 minutter før hovedpinen begynder.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Selv om vi har en vis forståelse af, hvordan aura udvikler sig hos patienter, forbliver det en gåde, hvorfor migræne opstår, og hvorfor den kun påvirker den ene side af hovedet.
Forskere fra Københavns Universitet, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital har gennem et nyt studie med mus for første gang påvist, hvordan proteiner frigivet i hjernen efter migræne med aura transporteres med hjernevæsken til de nerver, der transmitterer smerte.
”Vi har opdaget, at disse proteiner aktiverer sensoriske nervecellelegemer i det trigeminale ganglie, der fungerer som en port til kraniets sensoriske nervesystem,” siger Martin Kaag Rasmussen, postdoc ved Center for Translationel Neuromedicine.
Det trigeminale ganglie mangler en barriere ved sin rod, hvilket tillader stoffer i hjernevæsken frit adgang til at aktivere smerteførende nerver og forårsage hovedpine.
Fundet den vigtigste måde
”Vores resultater indikerer, at vi har fundet den primære vej, hvorpå hjernen kommunikerer med det sensoriske nervesystem. Denne signalvej er hidtil ukendt og relevant ikke kun for migræne, men også for andre former for hovedpine,” siger professor Maiken Nedergaard, seniorforfatter på studiet.
Det perifere nervesystem består af nervefibre, der sender og modtager signaler mellem centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og kroppens organer og muskler, inklusive det sensoriske system, som styrer følesansen, såsom berøring og smerte.
Forskernes fund bidrager også til forståelsen af, hvorfor migræne typisk kun påvirker den ene side af hovedet, en gåde forskere hidtil har haft svært ved at løse.
”Den ensidige hovedpine er karakteristisk, og vores signalvejsfund kan faktisk forklare dette. Proteinerne transporteres specifikt til det sensoriske system på samme side af hovedet, hvilket fører til den ensidige hovedpine,” siger Martin Kaag Rasmussen.
Selv om studiet er baseret på mus, inkluderer det også MR-scanninger af det trigeminale ganglie hos mennesker. Forskerne mener, at signalvejen fungerer på lignende vis hos både mus og mennesker, hvilket betyder, at proteinerne kan transporteres på samme måde gennem hjernevæsken hos mennesker.
Proteiner, der kan lede til nye behandlinger
Forskerne har ved hjælp af avancerede teknikker som massespektrometri analyseret en cocktail af stoffer, der frigives under aurafasen af migræneanfald, hvor synsforstyrrelser opstår.
”Vi identificerede 1425 proteiner i hjernevæsken, hvoraf 11% ændrede sig efter et migræneanfald. Af disse proteiner steg koncentrationen af 12 signalstoffer, som kan aktivere sensoriske nerver,” siger Martin Kaag Rasmussen.
CGRP er et velkendt protein i forbindelse med migræne og er allerede mål for eksisterende behandlinger. Forskerne har dog også fundet flere andre proteiner, der kan føre til nye behandlingsmuligheder.
”Vi håber, at de proteiner, vi har identificeret udover CGRP, kan bruges til at udvikle nye forebyggende behandlinger til patienter, der ikke responderer på eksisterende CGRP-hæmmere. Vores næste skridt er at udvælge de mest lovende proteiner til udvikling af medicin,” siger Martin Kaag Rasmussen.
Han forklarer, at forskerne allerede har fundet proteiner, der tidligere er blevet forbundet med migræneanfald udløst af menstruation.
”Vores første mål er at identificere de proteiner, der kan forårsage migræne. Derefter vil vi udføre provokationsstudier på mennesker for at teste, om disse proteiner kan udløse migræneanfald. Dette kan potentielt bruges til at målrette behandlinger og forebyggelse i fremtiden,” siger Martin Kaag Rasmussen.
