Hvad skal man spise for at tabe sig? Diætisten nævner 5 særlige produkter

14/05/2025 08:28

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
Hvad skal man spise for at tabe sig?

Andre læser også

Når bukserne begynder at stramme, og kiloene har sneget sig ind på sidebenene, er gode råd dyre.

Men faktisk behøver det ikke koste en bondegård at få styr på vægten.

Diætisten Michał Wrzosek afslører nemlig fem enkle produkter, som både gør underværker for figuren og er skånsomme for pengepungen. Så hold godt fast, for nu skal der slankes.

Det skriver mediet onet.pl.

1. De magiske frø

Hørfrø er små, men tag ikke fejl - de er en sand guldgrube af omega-3 fedtsyrer og fibre. Fibrene giver en længere mæthedsfornemmelse og hjælper fordøjelsen godt på vej.

Ifølge Wrzosek forlænger fibrene i hørfrø 'mæthedsfornemmelsen og forbedrer fordøjelseskanalens funktion' Så drys dem endelig på din yoghurt, havregrød eller smoothie. En pose koster typisk ikke mere end en håndfuld småpenge.

2. Den undervurderede hytteost

Hytteost er ikke ligefrem glamourøs, men den lille hvide klump af protein kan altså noget, når det handler om vægttab.

Proteinet hjælper nemlig kroppen med at regenerere musklerne efter træning, og det giver samtidig god mæthed. Ifølge Wrzosek kan hytteost 'fremme muskelregenerering efter træning og understøtte vægttab'.

Brug den som en hurtig og sund snack, for eksempel som smørbart på rugbrød.

3. Frost er faktisk friskest

Frosne grøntsager lyder måske kedeligt, men sandheden er, at de ofte indeholder flere næringsstoffer end deres friske konkurrenter - især om vinteren.

Diætisten slår fast, at de bevarer vitaminerne bedre, og så slipper du for grøntsager, der hænger med mulen efter få dage i køleskabet.

4. Den lette italiener

Mozzarella behøver ikke være syndigt.

Den lette version er nemlig rig på protein (ca. 20 gram pr. 100 gram), og så indeholder den kun få kalorier. Perfekt som topping på salater og fuldkornspizza.

5. Kartofler

Kartofler har fået ry for at være syndige, men kogte kartofler er faktisk en slankers bedste ven. De har nemlig et højt mæthedsindeks, og det gør dem velgenede til en slankekur. Drop pommes fritterne, og byd de kogte kartofler velkommen tilbage på tallerkenen.

Så er det bare op med humøret og ned med kiloene - god fornøjelse.