Med de tårnhøje elpriser er vi danskere efterhånden vant til at vende hver en øre og slå knuder på os selv for at spare lidt hist og pist.
Men selvom vi føler, vi har helt styr på, hvad der sluger mest strøm derhjemme, viser det sig, at mange af os tager grueligt fejl.
Så her får du svaret - sort på hvidt - på den største energisluger i dit hjem. Og nej, det er ikke den, du tror.
Det skriver mediet gadzetomania.pl.
Tørretumbleren tager prisen
I en ny national undersøgelse fra Polen, udført af Wirtualna Polska, blev en flok helt almindelige mennesker sat på prøve. De skulle vælge, hvilket apparat i husholdningen der sluger mest strøm: tørretumbleren, opvaskemaskinen eller induktionskomfuret.
Og resultatet? Ja, hele 55 procent pegede på tørretumbleren.
Og det var især de lidt ældre generationer, der hev tørretumbleren ud af skabet som den store skurk: over 60 procent af dem over 55 år troede på denne forklaring. Kun 10 procent gættede på opvaskemaskinen - og det var selvfølgelig også forkert.
Den skjulte energityv
Den rigtige vinder - eller taber, om man vil - er faktisk induktionskomfuret.
Kun 35 procent af deltagerne gættede på komfuret, men ifølge en analyse fra det polske olie- og gasselskab PGNiG er det netop her, de største energiregninger gemmer sig.
Et induktionskomfur bruger nemlig næsten tre gange så meget strøm som et køleskab og over fem gange så meget som en vaskemaskine på årsbasis.
Din livsstil er afgørende
Men inden du går helt i panik og sætter hængelås på komfuret, skal du huske, at disse tal naturligvis er gennemsnitlige.
Dit faktiske forbrug afhænger nemlig rigtig meget af, hvordan du bruger dine apparater. Er du typen, der laver gourmetretter hver eneste dag, ja så må du nok også regne med, at din elregning matcher ambitionerne.
Men hvis du lever af take-away og rugbrødsmadder, ja så kan du sagtens tage den lidt mere med ro.
Så nu ved du det - induktionskomfuret er hjemmets skjulte energisluger. Måske skulle vi alle overveje at støve den gamle campinggas frem fra kælderen igen?