Her er hvorfor du bør rede din seng hver morgen

23/05/2024 16:46

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
"Sig mig, hvad du spiser, og jeg skal sige dig, hvem du er," er et kendt citat fra Brillat-Savarin, der blev berømt som livsnyder og gastronom.

Mest læste i dag

Fitnessbranchen har adopteret citatet omkring kost, men flere ønsker at introducere det i soveværelset: "Vis mig din seng, og jeg skal sige dig, hvem du er."

Det er naturligvis lidt privat at bruge analyseværktøjer i soveværelset, men vi påstår, at soveværelset fortæller meget om dem, der bor i boligen og hvordan resten af boligen ser ud.

Man kan sige, at der findes to typer mennesker. Dem, der reder deres seng, og dem, der lader den være. Der er helt sikkert gode argumenter for fordelene ved begge dele, men her får du fremhævet fordelen ved det første. Hvilken indvirkning har det på dit mentale helbred?

Tid

Undskyldningerne er mange, og vi har alle været der. Den mest almindelige er nok, at man ikke har tid. Men det er både hurtigt og nemt at rede sengen hver morgen. Her er der ikke tale om opredning i Pinterest-kategorien, men en dosis kærlighed i højt tempo. Man kommer langt med at puffe puderne, strække lagenet og ordne dynerne.

William H. McRaven, pensioneret admiral, har skrevet en bog om de vigtigste mentale fordelen ved at rede sengen. McRaven fremhæver, at det at rede din seng om morgenen forbereder dig på succes.

Hans teori er, at ved at rede sengen har du fuldført dagens første opgave. Det vil give dig en følelse af stolthed og det vil opmuntre dig til at fuldføre flere opgaver. At rede sengen vil også forstærke det faktum, at små ting i livet betyder noget. Det skriver avisen Fædrelandsvennen.

Nogle mennesker synes, det er spild af tid at rede sengen - du kravler jo alligevel tilbage i den hver aften. Det kan også være en byrde at holde soveværelset ryddeligt. Det er jo ingen, der skal derind, udover dem, der bor der.

Men at rede sengen handler om at starte dagen på en organiseret måde. Det påvirker følelsen af at være ryddelig, ansvarlig, afbalanceret og måske kan man strække det så langt som til at være vellykket. Men måske er det vigtigste, hvad man kommer hjem til, når dagen er omme.

70 procent

Studier viser, at der er flere mennesker, der reder sengen end dem, der ikke gør det. Der findes ikke danske statistikker på dette, men ifølge National Sleep Foundation's Bedroom Poll, reder omkring 70 procent af amerikanerne sengen hver morgen.

Den videnskabelige forskning på virkningen er sparsom, men forskellige studier viser potentielle fordele ved at bo i et organiseret og ryddeligt miljø. Det kan være en følelse af præstation, ro, søvnkvalitet, fokus, afslapning, produktivitet og stressreduktion. En redet seng opmuntrer også til at holde resten af rummet ryddeligt.

Vi tilbringer omtrent en tredjedel af vores liv i soveværelset, og æstetikken i rummet påvirker vores humør. En redet seng viser, at du bekymrer dig om dig selv og dit hjem, og følelsen af at blive passet på kan bidrage til at løfte humøret.

At have et pænt soveværelse er vigtigt for mere end bare visuel æstetik. Akkurat som følelsen du får, når du træder ind på et uberørt hotelværelse, kan du også opleve en overvældende følelse af komfort i dit eget soveværelse. Så derfor er der vel kun tilbage at spørge: vil du rede sengen i morgen tidlig?