Hæld aldrig kogende vand i vasken: Her er en vigtig advarsel til alle dem, der gør det

18/08/2024 08:37

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Der er en god grund til, at kogende vand ikke hører hjemme i vasken.

Mest læste i dag

Har du nogensinde oplevet en vask, der nægter at lade vandet løbe igennem, og tænkt: "Jeg hælder bare kogende vand i, så løser det sig"?

Det er en almindelig løsning i mange hjem, men nu advarer eksperter om, at denne metode kan gøre mere skade end gavn.

Det hollandske medie De Chinese Muur Haaren skriver, at det afhænger af, hvad dine rør er lavet af.

Hvis du har moderne PVC-rør, bør du tænke dig om en ekstra gang, inden du hælder kogende vand i vasken. Det varme vand kan nemlig gøre rørene bløde, og i værste fald kan de smelte eller sprække.

Det kan resultere i et langt større problem, som kan blive dyrt at få repareret.

Din porcelænsvask er heller ikke glad for pludselige temperaturskift, og kogende vand kan faktisk få den til at revne.

Det værste er, at dette udbredte trick med kogende vand ikke engang løser det underliggende problem med en tilstoppet vask. Fedt og snavs, som du forsøger at skylle væk, kan i stedet sætte sig fast længere nede i rørene og forværre situationen.

Så i stedet for at bruge kogende vand, bør du overveje andre løsninger.

En klassisk kloakrens kan være meget effektiv, uden at du risikerer at skade dine rør. Det er også en god idé generelt at undgå at hælde fedt og olie i vasken – det kan spare dig for mange problemer.

Hvis uheldet er ude, og din vask er mere tilstoppet end trafikken i myldretiden, kan det være tid til at ringe efter en VVS’er.

Det kan virke som en dyr løsning, men det er langt billigere end at skulle udskifte hele rørsystemet, fordi du forsøgte at løse problemet med kogende vand.