Citroner er en fast bestanddel i mange danske køkkener og bruges flittigt til både madlavning og bagning.
Men hvad mange ikke ved, er, at citron kan forvandles til en uundværlig hjælper, når det gælder rengøring i hjemmet.
Når citron kombineres med en anden køkkenfavorit, eddike, så bliver den en effektiv løsning til at tackle selv de mest genstridige pletter og fedtede overflader.
Citronens naturlige olier har unikke egenskaber, der gør den til et kraftfuldt affedtningsmiddel.
Det skriver mediet rediomitre.cienradios.com.
Ifølge Eleonora Dubini, guide inden for naturkosmetik og aromaterapi, kan citronolie bruges til mange industrielle formål:
"Olien indeholdt i citronskal er et naturligt og biologisk nedbrydeligt affedtnings- og opløsningsmiddel, der bruges industrielt til motorer; som opløsningsmiddel til harpiks og blæk; til rensning af asfalt, kloakker og offentlige veje og generelt til at fjerne dybt snavs og fedt", lyder det fra hende.
Med den viden i baghovedet er det let at forstå, hvorfor citron også er et oplagt valg til rengøring i hjemmet.
Ved at kombinere citronskaller med eddike kan man skabe et naturligt rengøringsmiddel, der er både effektivt og miljøvenligt.
Skallerne lægges i en krukke med eddike og får lov at trække i 15 dage.
Den filtrerede væske kan derefter bruges til at rengøre alt fra køkkenborde til badeværelsesfliser.
Til rengøring af køleskabe og skabe kan man desuden blande citronskaller med natron og vand for at lave en pasta, der fjerner fedt og snavs på en skånsom måde.