En ny rapport understreger Danmarks rolle som et af de førende europæiske lande med hensyn til høj pensionsalder. I 2022 var pensionsalderen fastsat til 67 år, hvilket placerer Danmark blandt de højeste sammen med lande som Grækenland, Italien og Frankrig.
Rapporten indikerer dog, at hvad der tilsyneladende er en standardpolitik, skjuler forskellige personlige udfordringer og uligheder blandt befolkningen, hvilket kan have alvorlige følger for de mest fysisk belastede arbejdstagere.
Dette fremgår af en artikel fra AvisenDanmark.
Henning Overgaard, formand for fagforbundet 3F, udtrykker tydelig bekymring over, hvordan stigningen i pensionsalderen påvirker hans medlemmer, særligt de ufaglærte og de, der tidligt indtrådte på arbejdsmarkedet:
"Vi risikerer, at 3F'ernes liv på arbejdsmarkedet ender i arbejdsstøvlerne, hvis vi fortsætter med at hæve pensionsalderen uden at indføre muligheder for tidligere tilbagetrækning for dem, der startede tidligt," siger Henning Overgaard.
Han kritiserer desuden det uniforme løft i pensionsalderen, som ikke tager hensyn til variation i arbejdets længde og hårdhed. Han påpeger, at denne ensartede politik kan føre til øget ulighed, især for dem der startede deres arbejdsliv tidligt.
Selvom der er positive elementer ved at hæve pensionsalderen, pointerer Henning Overgaard, at fordelene ikke nødvendigvis fordeles retfærdigt.
I 2022 var der markante forskelle i forventet tid efter pensionering; mænd kunne forvente 16,3 år, mens kvinder kunne se frem til 20,3 år væk fra arbejdsmarkedet. Her er Overgaard ikke bleg for at påpege, at en ensartet stigning i pensionsalderen er problematisk, da den ikke tager højde for individets samlede arbejdstid på arbejdsmarkedet.
