Disse 5 ting burde du undgå under bruseren

26/07/2023 15:00

|

Sebastian Ilsøth

Du tænker sikkert, at du kan spare lidt tid hver morgen, hvis du gør nogle af disse ting under bruseren. Men lad være!

Mest læste i dag

Det er ikke altid muligt at vågne om morgenen, og hvis ikke vækkeurets ulidelige larm var der, ville man med glæde tage et par timer ekstra under dynen.

Når man endelig kommer på benene, får et hurtigt skyl under bruseren virkelig gang i kludene om morgenen.

Dog udnytter mange tiden under bruseren til at klare et par andre gøremål. Alligevel er der fem ting, som du bør undgå, som Expressen skriver:

  1. Undgå barbering med barberbladet: Det er fristende at ordne i badet. Man tager bare skraberen med ind under den varme stråle og trimmer skægget eller armhulehårene og holder stubbene nede. Men faktisk er det varme vand rigtig dårligt for den følsomme og nybarberede hud. Det kan direkte forårsage betændelse i de små hårsække i huden. Hvis du skal barbere dig, så brug barberskum og husk at veksle mellem koldt og varmt vand.

  2. Lad shampooen blive stående: Det er en vane. Du går i bad, skyller dig og griber straks shampooen, hvorefter du trykker en stor klat ud i hånden og op i håret. Men ifølge hvilken som helst frisør, er det et no-go at vaske hår hver dag. Hovedbunden bliver tør og irritabel, hvilket kan give dig eksem, og håret bliver hurtigt fedtet. I stedet skal du tage en kold tyrker og kun vaske håret en til to gange om ugen. Ja, det er rigtig ubehageligt i starten, da håret skal finde sin naturlige fedtbalance. Efter to til tre uger er dit hår igen tilbage på toppen.

  3. Børst ikke dit våde hår: Det slider vanvittigt meget på håret, hvis du børster dit våde hår under bruseren. Desuden er det våde hår sværere at rede ud, hvilket øger risikoen for, at du mister og knækker håret. I stedet bør du rede håret, inden du hopper under bruseren, og det vil også glæde dit afløb i længden.

  4. Skær ned på de lange bade: Det er ikke godt at stå for længe under den varme bruser. Udover at det er skadeligt for miljøet, er varmen og fugten faktisk med til at udtørre huden, hvilket ikke er godt for eksem eller allergier. Og når vi allerede taler om varme bade, bør du vente mindst en halv time, efter du har spist, inden du går i bad. Efter et måltid skal kroppen bruge energi på at nedbryde maden, og blodcirkulationen skal gå til maven. Hopper du i badet, vil varmen gå mod dine hænder og fødder, og det hjælper ikke på fordøjelsen.

  5. Skru ned for skrubberiet: Det kan være lækkert at påføre en ansigtsmaske eller gribe en natursvamp og skrubbe døde hudceller af kroppen. Men det er ikke noget, du bør gøre hver dag, da det slider hårdt på huden og gør den mere følsom over for bakterier og snavs. Desuden slider skrubberiet på huden så meget, at den bliver mindre elastisk (læs: din hud bliver ældre, slappere og mere rynket) hurtigere. Derfor bør du kun rense huden én gang om ugen og huske at skifte svampen regelmæssigt, så den ikke gemmer bakterier fra sidste gang.