Det kan nemt komme til at virke som en sand plage derhjemme. Lige efter du har gjort rent, overtager støvet igen hylder, borde og møbler. Der er nogle grunde til, at huset kan blive støvet, selvom du lige har gjort rent.
Avisen USA Today afslører nogle af grundene til, at der kan ophobe sig en del støv i hjemmet. En af årsagerne er dyrehår. Hvis du har hunde og katte, er det sandsynligt, at du skal gøre rent oftere.
Gør du dig tanker om at få en hund eller kat? I så fald er det også værd at have dette med i tankerne. Det er noget helt særligt at have et kæledyr, som man elsker højt, men der følger også en del rengøring med.
Hver gang du går ind i huset, tager du en eller flere former for snavs med dig. Det er en realitet, som du ikke kan komme udenom, hvad enten det er på sko, jakke eller tasker.
En løsning er at tørre alt af med mikrofiberklude, før du går ind i huset. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at det kan være omfattende at gøre. Derfor vil de fleste hellere holde sig til at svinge støvsugeren og moppen en smule oftere.
Hvis du har dine vinduer åbne for ofte, kan det også være en af årsagerne til, at det bliver beskidt og støvet i din bolig.
En anden grund kan være gardiner og persienner. Hvor længe siden er det, at du sidst har gjort dem rene? Her kan der gemme sig en del snavs og støv, som kan ende med at sprede sig til resten af din bolig.
Hvis du har en aircondition, kan det også være en god idé at skifte filter relativt ofte. Det skyldes, at det også kan være en kilde, der kan gøre huset mere snavset og støvet.