At forstå menneskelig kommunikation er ikke altid en enkel opgave.
Det kræver mere end blot gode lytteevner – det handler også om at kunne aflæse sproglige mønstre og nuancer.
Nogle mennesker er særligt dygtige til at danne sig et indtryk af andres intelligens baseret på deres sprogbrug. Ifølge GE Editing er der visse sproglige vaner og udtryk, som i hverdagsdialoger ofte forbindes med lavere intelligens. Her er otte af dem:
1) Overdreven brug af forstærkende ord
Udtryk som "meget", "virkelig" og "ekstremt" kan styrke et budskab, men når de bruges i overflod, kan det give indtryk af upræcis kommunikation.
I stedet for at sige "rigtig god", kan ord som "fremragende" eller "fantastisk" være mere præcise. Det handler ikke om at pege fingre, men om at blive mere bevidst om sit sprogvalg.
2) Gentagelse af de samme historier
Når nogen ofte fortæller de samme anekdoter igen og igen, kan det være et tegn på manglende nye input eller refleksioner. Det kan give indtryk af, at man ikke har meget nyt at bidrage med.
3) Hyppig samtale om reality-tv
Forskning har peget på en vis sammenhæng mellem lavere intelligens og en stor interesse for reality-tv. Mange bruger disse programmer som udgangspunkt for samtaler. Det betyder ikke, at man ikke må have guilty pleasures – men det siger noget om, hvilke temaer der optager os.
4) Brug af klichéer
Sætninger som "det er, hvad det er" eller "alt sker af en grund" kan føles tomme, fordi de ofte bruges uden refleksion. De udtrykker ikke nødvendigvis en personlig tanke, men snarere en automatiseret reaktion. At formulere sig mere personligt skaber ofte dybere samtaler.
5) At bruge fornærmelser i diskussioner
Når man mangler saglige argumenter, tyr nogle til personlige angreb. Det kan tyde på manglende evne til at formulere sig klart og logisk. Ifølge eksperterne fra GE Editing kræver det både intelligens og modenhed at kunne diskutere med respekt.
6) At prale med sin egen intelligens
Paradoksalt nok har personer med lav selvtillid ofte behov for at fremhæve deres egen klogskab. Ægte intelligens viser sig sjældent gennem pral, men gennem nysgerrighed, ydmyghed og evnen til at lære nyt. Udsagn som "jeg er ikke arrogant, men jeg er altså ret klog" bør måske tages med forbehold.
7) Vanskeligheder med abstrakte begreber
Evnen til at forstå metaforer, symboler og følelser kræver abstrakt tænkning. Når nogen ofte har brug for, at ting forklares meget konkret, kan det være et tegn på begrænset abstraktionsevne.
8) Forenkling af komplekse emner
En tendens til at se verden i sort-hvid og overse nuancer kan afsløre en overfladisk forståelse. Det gælder især i samtaler om samfundsforhold og politik. At kunne håndtere kompleksitet og se sager fra flere perspektiver er ofte et tegn på højere kognitiv kapacitet.
