Mennesker, der fremstår følelsesmæssigt lukkede eller stærkt selvstændige, har ofte en fælles baggrund: en opvækst præget af følelsesmæssig forsømmelse.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de har oplevet decideret misrøgt. Men manglen på kærlighed, opmærksomhed og bekræftelse kan sætte dybe spor, som følger dem ind i voksenlivet. Voksne, der voksede op uden nok omsorg, udvikler derfor ofte bestemte adfærdsmønstre, skriver GE Editing.
1. De undgår at bede om hjælp
De har lært at se det som et svaghedstegn at søge støtte, og derfor forsøger de at klare alt på egen hånd. Selv når de er pressede, holder de det for sig selv, fordi afhængighed vækker skam.
2. De skubber folk væk
Nærhed kan føles fremmed eller utrygt, og derfor har de svært ved at åbne op for andre. De længes efter tætte relationer, men selvbeskyttelsen står i vejen.
3. De kæmper med at udtrykke følelser
Når man vokser op uden trygge rammer og åbne samtaler om følelser, får man sjældent et sprog for sit indre liv. I stedet svarer de ofte ‘Jeg har det fint’, selv når det ikke passer.
4. De afviser ros
Anerkendelse kan føles uægte eller ubehageligt, hvis man ikke er vant til det. Derfor fejer de komplimenter væk med bemærkninger som ‘Det var ingenting’.
5. De er bange for at være til besvær
De udtrykker sjældent egne behov eller ønsker, fordi de har lært, at det kan være til gene. I stedet giver de ofte mere, end de får tilbage.
6. De overkompenserer gennem produktivitet
Nogle forsøger at opnå værdi gennem konstant aktivitet. De føler, at de kun er noget værd, når de præsterer, og ser hvile som et tegn på svaghed.
7. De føler sig usikre, når de mødes med kærlighed
Kærlighed og opmærksomhed kan føles uvant og utrygt. Opmærksomhed i form af kram eller fødselsdagssange opleves som akavet snarere end glædeligt.
8. De er overdrevent loyale
Selv i relationer, der ikke er gode for dem, bliver de hængende af frygt for at miste den smule kontakt, de har. Kærlighed føles som noget, der skal fortjenes.
9. De tvivler på sig selv
Mangel på støtte og bekræftelse som barn kan føre til et usikkert selvværd. Derfor har de ofte svært ved at stole på egne beslutninger og søger andres godkendelse.
10. De er utroligt gode til at trøste andre
Ironisk nok bliver de, der ikke fik nok omsorg selv, ofte meget empatiske. De forstår andres smerte og gør en stor indsats for at give den støtte, de selv savnede — nærvær, varme og opbakning.
