En mand er blevet anholdt i forbindelse med et muligt skyderi på Nygårds Plads i Brøndby mandag aften.
Det fortæller vagtchef Lars Guldborg fra Københavns Vestegns Politi til DR.
Først meldte politiet, at de var til stede i Brøndby på grund af mistænkelige forhold i opslag på Twitter.
Efterfølgende har den tidlige efterforskning peget i retning af, at der har været skudt.
Området omkring Nygårds Plads, lige ved Brøndbyøster Station, har været afspærret i forbindelse med politiets arbejde.
Vagtchefen udelukker ikke, at der kan komme flere anholdelser.
- Lige nu er vi et sted i efterforskningen, hvor der stadig kan dukke nye ting op, så det er ikke så meget, vi kan sige lige nu, siger Lars Guldberg.