Spirituskørsel – dét blev en 66-årig mand sigtet og anholdt for, da politiet standsede ham til kontrol på Østergade i Hals tirsdag den 30. november om eftermiddagen.
En bekymret borger havde set bilisten køre noget usikkert, hvorefter man ringede til politiet.
Og ganske rigtigt; det viste sig, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5 – hvorfor han blev sigtet og anholdt.
Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp
Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.