Ni narkokørsler i en politikreds på under ét døgn

12/01/2022 12:19

|

Christina Hansen

Mest læste i dag

Patruljer har det seneste døgn haft ekstraordinært travlt med at behandle sager om narkokørsel. Hele ni mandlige bilister er det seneste døgn blevet anholdt, fordi de kørte i påvirket tilstand. De blev alle standset i rutinekontrol, hvor en narkometertest viste positiv for påvirkning af euforiserende stoffer, så de blev taget med til en blodprøveudtagelse. Fire af dem blev standset i Kalundborg kommune – de øvrige er spredt over hele kredsen.

Kl. 09.38 Vindingevej, Roskilde. Føreren af bilen, en 25-årig mand fra Køge kørte, selvom han var påvirket af ulovlige stoffer.

Kl. 09.49 Bindeleddet/Birketoften, Gørlev Sj. – Kalundborg. En 24-årig mand fra Slagelse blev testet positiv for hash. Han havde desuden ingen gyldig førerret, hvilket han også blev sigtet for. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort.

Kl. 11.50 Bredgade, Kalundborg. På en parkeringsplads stoppede en patrulje en 32-årig lokal mandlig bilist, som blev testet positiv for hash.

Kl. 12.45 på Køgevej i Ringsted. En færdselsbetjent stoppede en bilist, en 30-årig mand fra Karlslunde, som både kørte, selvom han både var frakendt førerretten og var påvirket af euforiserende stoffer.

Kl. 15.05 Gl. Skovvej, Svebølle – Kalundborg. En 42-årig mand fra lokalområdet blev stoppet kørende i vestlig retning. En narkometertest viste positiv for euforiserende stoffer.

Kl. 17.05 Gl. Nykøbingvej, Stårup, Nykøbing Sj. – Odsherred. En patrulje standsede en 35-årig mand fra Højby i en personbil. Han blev testet positiv for amfetamin og hash.

Kl. 00.27 Tykmosevej, Havdrup, Solrød Strand. En 19-årig mand fra Solrød Strand blev stoppet i bil på Tykmosevej mod øst. En test viste, at han var positiv for hash.

Kl. 00.58 Bredekildevej, Kalundborg. Politiet stoppede en 18-årig mand fra Kalundborg, som kørte i narkopåvirket tilstand.

Kl. 01.22 Værftsvej, Køge. En 29-årig mand fra Køge kørte at ad Værftsvej mod øst, da han blev stoppet af politiet og testet positiv for bevidsthedspåvirkende stoffer.

De sigtede mænd blev alle løsladt efter at have afgivet en blodprøve, som politiet nu afventer at få analysesvaret på. Herefter vil de sigtede høre mere fra politiet om sagens videre gang.