Kvinde omkommet i brand

21/03/2022 14:35

|

Christina Hansen

Mest læste i dag

Klokken 15.35 fredag ringede en kvinde selv alarm 112 og sagde, at der var ild i en dyne ved Holmebækhuse, Herfølge, Køge. Politi og brandvæsen kørte hastigt frem, hvor der var kraftig røgudvikling i huset.

En betjent forsøgte at finde personer i huset, men kunne ikke komme ind i stuen grundet den kraftige røg og flammer.

Brandvæsnet røgdykkere kom kort efter ind i huset, hvor der blev fundet en omkommet person.

Der blev ikke fundet øvrige personer eller dyr i huset.

Politiet evakuerede de omkringliggende boliger i tilfælde af, at branden skulle sprede sig.

Branden blev slukket før den spredte sig til andre huse, og der blev tilkaldt kriminalteknikere til at undersøge brandstedet.

Den omkomne blev undersøgt, hvor det blev fastslået, at der var tale om en kvinde, som formodes at være beboeren i huset.

Der blev ikke fundet noget mistænkeligt omkring brandstedet eller den omkomne, som vil blive obduceret i denne uge.

Først her kan kvinden endeligt identificeres.

De pårørende til beboeren er blevet underrettet om branden. Brandundersøgelsen skal at forsøge at afklare, hvorfor dynen brød i brand og årsagen til, at kvinden døde.