Kvinde dræbt i færdselsulykke

01/12/2021 12:00

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

En 84-årig kvinde blev tirsdag dræbt i en færdselsulykke på Viborgvej ved Svenstrup tæt på Hammel. 

Østjyllands Politi fik tirsdag klokken 15.30 en anmeldelse om, at en bil var stødt frontalt sammen med en traktor. 

Bilens fører, en 80-årig mand, blev kørt på hospitalet, hvor han nu er indlagt i kritisk tilstand.

Den 84-årige kvinde, som sad på passagersædet, blev erklæret død på stedet. 

Den 29-årige mand i traktoren, kom umiddelbart ikke noget til. 

De foreløbige undersøgelser peger på, at den 80-årige af ukendte årsager kom for langt over i den modsatte vejbane, hvor traktoren kom kørende. 

En bilinspektør blev kontaktet, og han skal nu undersøge omstændighederne ved ulykken nærmere.