FN advarer om mulig atomkonflikt

15/03/2022 08:27

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Ifølge generalsekretær Antonio Guterres i FN er Vladimir Putins udmelding om, at Ruslands atomstyrker skal være beredt er skræmmende.

Krigen i Ukraine har bragt truslen om brug af atomvåben nærmere end den har været i mange årtier.

Engang var udsigten til atomkrig utænkelig, det er den ikke længere.

Det siger FN's generalsekretær, Antonio Guterres, mandag aften på et pressemøde i FN's hovedkvarter i New York.

"Udsigten til en atomkrig, som engang var utænkelig, er rykket inden for mulighedernes område, siger den portugisiske topdiplomat ifølge Reuters.

Antonio Guterres' bekymring sker i kølvandet af at Vladimir Putin har øget alarmberedskabet i de russiske atomstyrker med al den signalværdi, det inkluderer.

- Det er en kuldegysende udvikling, siger Guterres.

FN's generalsekretær opfordrer Rusland til at standse fjendtlighederne mod Ukraine øjeblikkeligt.

En krig der til dato har sendt op imod 2,8 millioner mennesker på flugt og fanget mange hundredetusinder i ukrainske byer under pres fra russiske invasionsstyrker.

- Det er på tide at stoppe de rædsler, der er rettet mod den ukrainske befolkning og komme tilbage på diplomatiets og fredens vej, siger Guterres.

Flere europæiske lande, som tidligere tøvede med at engagere sig militært i konflikten, har nu gjort det og sender våben og finansierer den ukrainske modstand.

Når EU-landenes finansministre mødes tirsdag i Bruxelles, for at drøfte situationen, og den danske regering er klar til at møde Rusland med hårde sanktioner.

- Jeg vil benytte dagens møde til at understrege, at den danske regering ønsker så hårde sanktioner mod Rusland som muligt, siger finansminister Nicolai Wammen (S) forud for mødet.