Efter sag om knivstikkeri: Nu er der nyt

01/09/2021 11:12

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

En 23-årig mand fik seks års fængsel efter et knivstikkeri i Kalundborg i august sidste år. Han ankede dommen med det samme.

Et nævningeting ved Retten i Holbæk fandt tirsdag en 23-årig mand skyldig i drabsforsøg på en 27-årig mandlig bekendt og idømte ham seks års fængsel.

Det var natten til den 29. august 2020, at de to mænd, mødte hinanden i Kordilgade i Kalundborg. Et skænderi endte med, at den 27-årige fik flere knivstik på kroppen og et livstruende knivsstik i halsen.

Efter en uges eftersøgning valgte den nu 23-årige mand at melde sig selv til politiet, og han har siddet varetægtsfængslet lige siden.

”Der er tale om en alvorlig sag, hvor offeret fik alvorlige skader, bl.a. en læsion på halspulsåren. Vi er tilfredse med, at retten valgte at følge vores vurdering af beviserne og vores påstand om, at manden skulle idømmes seks års fængsel”, siger anklager Magnus Mølholm.

Den 23-årige valgte at anke dommen på stedet.