Chokerende gaderøverier: Politiet leder efter gruppe af unge mænd

21/12/2020 09:40

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Politiet leder efter en gruppe unge mænd man mener er ansvarlige for to voldsomme gaderøverier i Aarhus, sent søndag aften.

I et tidsrum på under tre timer, blev to forskellige personer røvet på åben gade i Aarhus lørdag aften og natten til søndag, derfor søger politiet nu vidner i sagen.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport, hvori de to episoder beskrives.

Første røveri fandt sted lørdag klokken 22.18 på Lilletorv i Aarhus, da en mand blev overfaldet af en gruppe på fem til syv personer der under røveriet, ifølge politiet, slog og skubbede offeret.

” Han er ikke kommet alvorligt til skade, men han er blevet skubbet og slået,” - Udtaler Bo Christensen fra Østjyllands Politi ifølge Ekstra Bladet.

Og gruppen af overfaldsmænd var ikke færdige efter det, for klokken 00.45 var den gal igen.

Denne gang blev en mand truet til at udlevere sin mobiltelefon, i et lignende gaderøveri.

Mistænker samme gruppe

På trods af at der gik lige over tre timer mellem de to røverier, betragter Østjyllands Politi de to episoder som sammenhængene, og mistænker derfor samme gruppe for begge røverier.

Ifølge politiet er der tale om en gruppe på fem til syv unge mænd i alderen 15 til 20 år, udenlandske af udseende og iklædt mørkt tøj.

Derfor opfordrer politiet i døgnrapporten borgere med eventuelle oplysninger om at kontakte politiet på telefon 114.