En ambulance var ved middagstid tirsdag involveret i et trafikuheld med en personbil.
Ulykken fandt sted i Holbæk, hvor Midt- og Vestsjællands Politi kl. 11.42 modtog en anmeldelse om et uheld på Roskildevej.
”En personbil og en ambulance er kørt sammen,” – fortæller Charlotte Tornquist, pressemedarbejder fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Det er B.T. der har bragt historien, og mediet fortæller, at Midt- og Vestsjællands Politi i endnu ikke har alle detaljer om ulykken på plads endnu. Det vides eksempelvis ikke om ambulancen var under udrykning, da ulykken fandt sted. Ej heller hvor mange personer der var i de to køretøjer.
En ting politiet dog har bekræftet er, at ingen angiveligt er kommet alvorligt til skade.
Foto: Presse-fotos.dk
”Der er dog ikke tale om alvorlig personskade, men der er i hvert fald én person, der er kørt til kontrol, men det skulle ikke være alvorligt,” – Lyder det fra pressemedarbejderen.
Heldigvis havde uheldet altså ikke store personlige omkostninger, men ambulancen har pådraget sig store materielle skader, som det også ses på billederne.
Trafikken på Roskildevej var kortvarigt spærret, men der skulle nu igen være helt åbent for trafik.