Alvorlig ulykke: Mand falder ned fra altan

02/08/2021 10:40

|

Christina Hansen

Shutterstock.com

Mest læste i dag

En 43-årig mand er faldet ned fra en altan på 2. sal.

Det er sket fra mandens lejlighed i Borup natten til mandag.

Politiet fik anmeldelsen om faldet klokken 01:29.

"I første omgang, vurderer man, at der kan være tale om alvorlig personskade, så en helkopter bliver sendt dertil, lige som patrulje, ambulance og lægebil bliver tilkaldt," fortæller pressetalsmand Charlotte Tornqvist fra Midt- og Vestsjællands Politi til SN.dk

Politiet vurderer at der i første omgang er tale om en ulykke.

"Naboerne fortæller os, at manden ofte står og ryger på altanen og ofte sidder på rækværket i den forbindelse. Der er ikke noget i vores undersøgelser, der tyder på, at der er sket noget kriminelt. Vi betragter faldet som et hændeligt uheld i forbindelse med, at han opholder sig på altanen," siger Charlotte Tornqvist.

Det oplyses at manden ikke er kommet livstruende til skade.