På Hundestedvej i Frederiksværk er to biler kørt sammen.
En 85-årig er i den forbindelse afgået ved døden.
Fredag er der sket en trafikulykke lidt uden for Frederiksværk, det oplyser Nordsjællands Politi.
Ulykken er sket i krydset mellem Hundestedvej og Evetoftevej.
Her er to biler kørt sammen.
Ifølge Nordsjællands Politi til Ritzau kan der være tale om en vigepligtsforseelse.
Politiet er i gang med at undersøge omstændighederne ved ulykken.
De kan derfor ikke oplyse om yderligere, på nuværende tidspunkt.
Politiet oplyser, at de pårørende er underrettet.