17-årig drengs vilde flugt fra politiet i stjålen varebil

29/12/2020 14:01

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Mandag aften blev en hård en af slagsen for to unge mænd, da de først flygtede og sidenhen blev fanget i en stjålen varevogn. De står nu begge overfor en række sigtelser.

Sagen startede da politiet sent mandag aften opdagede en varebil i Viby syd for Aarhus, der tidligere på dagen var blevet meldt stjålet fra en boligforening. Da ordensmagten så tændte for de blå blink og følge efter varebilen besluttede føreren, en 17-årig dreng, at forsøge flugten.

Det var dog ikke langt den 17-årige chauffør og hans passager nåede. På trods af flere gange at køre gennem trafikkryds med rødt lys, lykkedes det ikke tyvene at slippe væk fra politiet.

Biljagten fandt sin afslutning da den 17-årig kørte varebilen ind på en cykelsti, hvor han hurtigt kørte varebilen ind i to bomme for enden af cykelstien.

Den 17-årige dreng forsøgte derefter at stikke af til fods, men blev altså stoppet ved hjælp af en af politiets tjenestehunde. Den unge mand kan nu se frem mod en række sigtelser. Indbrud, tyveri, kørsel uden køre kort, at have kørt over for rødt og sidst men ikke mindst, besiddelse af en mindre mængde narko.

Den 19-årige der var med i den stjålne varebil, bliver ligeledes sigtet for indbrud og tyveri af varebilen, men slipper altså for forholdene angående kørslen og narkoen.