Efter en tur til Dubai skal man i øjeblikket ti dage i karantæne, men det havde diamantdatteren angiveligt ikke tid til.
Den 23-årige realitystjerne og influencer, Elvira Pitzner, må den grad siges at have skabt fokus og debat om sig selv, efter hendes tur til Dubai.
Det startede med et forsøg på at skjule rejsen, ved at dele billeder taget i Danmark, selvom influenceren nød tilværelsen i Dubai. Den lille tur blev dog opdaget, men selvfølgelig havde Elvira Pitzner en god forklaring.
Hun kunne nemlig oplyse alle sine følgere, og resten af Danmark, at hun ikke var på ferie i Dubai, men var i færd med permanent at flytte til byen.
Permanent betyder midlertidigt noget ganske andet for Elvira Pitzner, end det gør for resten af befolkningen, da hun efter godt to uger i sydens sol, igen vendte hjem til Danmark, og influenceren er selv sagt ikke blevet mere populær af de mærkelige forklaringer og løgnehistorier.
Nu har Elvira så formået endnu engang at træde ved siden af, og tilsyneladende helt uden anger.
Den ti dage lange karantæne hun skulle have været i efter rejsen til Dubai, blev, som så meget andet når det kommer til corona, heller ikke taget alvorligt af influencere der ’havde brug for luft’.
En ting er at bryde en karantæne, noget andet er at dele det med offentligheden, men det var hvad Elvira gjorde. I forskellige opslag på sin Instagramprofil har Elvira delt, at hun kørte i en bilvask, og forbi et af familiens huse.
Som hun siger – ”Jeg er lige kørt op med hundene for at se til huset, og vi havde lige brug for at få lidt frisk luft,”.