Har du plantet denne populære plante i haven? Gør dig klar på en hvepse-invasion

07/05/2025 07:28

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
Har du plantet denne populære plante i haven?

Andre læser også

Så er det forår, og havehandskerne kommer frem igen. Forår er nemlig lig med grønne fingre, grillaftener og lange dage i haven.

Men inden du smækker en ny plante i jorden, er det måske klogt lige at tjekke, om du risikerer at invitere uønskede, summende gæster til sommerens havefest.

For selvom det måske lyder mærkeligt, at noget så smukt som syrener kan være dårlige nyheder, så kan de lilla skønheder tiltrækker hvepse som fluer om honning.

Forklaringen er simpel: Syrener er fyldt med sød nektar, som hvepse simpelthen ikke kan modstå.

Det skriver mediet kobieta.wp.pl.

Men det stopper ikke ved lidt nektarsnack.

Nej, hvepsene går så langt, at de gnaver i barken med deres skarpe kæber, hvilket kan ødelægge planten totalt. Dermed ender du ikke kun med en sur nabo-hveps, men også med en sørgelig syrenbusk, der er lige så afpillet som årets juletræ i januar.

Pas på frugttræerne

Ikke kun syrenerne er udsat.

Frugttræer som æble-, blomme- og kirsebærtræer er også i farezonen. For hvepsene er de nemlig som en luksuriøs buffet fyldt med lækkerier.

Hvis du har placeret frugttræerne tæt på altanen eller terrassen, skal du være klar på hyppige besøg fra de ubudne gæster, som desværre ikke ringer på døren først.

Hvepse går nemlig også efter frugternes søde safter, og før du ved af det, er din have forvandlet til hvepsernes foretrukne feriedestination.

Sådan holder du hvepsene på afstand

Nu hvor du ved, hvad du skal undgå at plante, kan du også tage kampen op med de små banditter. Og der er heldigvis planter, som hvepsene ikke kan udstå.

Hvidløg, malurt og lavendel er dine nye bedste venner i kampen mod hvepsene. Disse planter afgiver nemlig en lugt, der får hvepsene til at vende om i døren med det samme.

Pelargonier og stedmoderblomster er også smarte valg til altanen eller terrassen - så får du både en smuk have og holder hvepsene væk.

Så frem med handskerne - men husk at plante med omtanke, med mindre du elsker at få uventet besøg i haven.