Man siger jo, at man høster, som man sår, men for mange haveejere føles det nu alligevel lidt for surt, når hindbærbusken kun giver et sølle bær eller to, selv efter timers kærlig pasning.
Hindbær er en skøn plante i haven, både for smagens og duftens skyld, men de er ikke altid lige samarbejdsvillige.
Heldigvis er løsningen hverken dyr eller svær. Faktisk starter den helt nede i din kaffekop.
Glem nemlig alt om smarte gødningsmidler i farverige poser, for hvis du vil give dine hindbær et skub i den rigtige retning, så er det tid til at give dem en omgang kaffegrums. Ja, du læste rigtigt.
Den rest, der er tilbage efter din morgenkaffe, er noget nær magisk for dine buske.
Det skriver mediet linternaute.com.
“Kaffegrums er en naturlig kilde til essentielle plantenæringsstoffer. Den indeholder nitrogen, fosfor, kalium og andre mineraler, der er gavnlige for væksten af hindbærplanter,” lyder det.
Men det stopper ikke der.
Kaffegrums forbedrer også jordens struktur, holder på fugt og skræmmer både snegle og myrer væk, det er altså nærmest som at sende buskene på spaophold.
Få haven til at se ekstra godt ud i år
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Sådan bruger du det
Når foråret banker på, og alt spirer og gror, er det tid til at drysse lidt kærlighed - og kaffe - ud over jorden.
Tør kaffegrumset godt, så det ikke mugner, og drys så en kopfuld rundt om hver plante. Vend det let ned i jorden, og suppler gerne med lidt kompost eller visne blade for at holde balancen i pH-værdien.
Du kan også bruge kaffegrums som mulch i et tyndt lag eller smide det direkte i komposten for at give hele haven et løft.
Ikke for meget af det gode
Som med så meget andet i livet, handler det om mådehold. En kop kaffegrums pr. plante en til to gange om måneden er rigeligt.
Overdriver du, kan jorden blive for sur, og det gider hindbærbuskene altså ikke.
Så næste gang du hælder morgenkaffen i koppen, så tænk på hindbærrene - de vil elske dig for det.