Rasmus Frøkjær Kristensen
Der er en meget simpel årsag til dette.
Rigtig mange danskere elsker at sætte kursen mod sydens sol, når ferien endelig melder sin ankomst.
Vi pakker kufferten med stor entusiasme og sætter os forventningsfulde til rette i flysædet, mens vi venter på at komme afsted.
Her fanger øjet utvivlsomt de mange faste rutiner, som personalet ombord udfører i deres flotte uniformer.
Der ligger en helt speciel tankegang bag en bestemt kropsholdning, som de ansatte indtager på alle tænkelige flyvninger rundt om i verden.
Det skriver Tupi.
Strenge krav for sikkerhed
Når du begiver dig ud på din næste flyrejse, vil du bemærke personalet tage plads på særlige sæder før start og landing.
De sætter sig også resolut ned, når kaptajnen beder om det ved voldsom turbulens undervejs.
De nævnte situationer udgør de mest kritiske faser af enhver flyvning, fordi risikoen for uforudsete hændelser topper her.
Personalet følger derfor et uhyre stramt regelsæt, som har afgørende betydning for deres egen overlevelse.
Ifølge det anerkendte medie SimpleFlying har reglerne til formål at minimere fysiske skader ved et eventuelt sammenstød.
Det kræver fuld koncentration, da ryg og nakke skal presses helt fast mod sæderyggen.
Fødderne skal samtidig plantes solidt i gulvet, mens hænderne placeres fladt under lårene eller oven på knæene. Personalet trækker desuden albuerne helt ind langs siden, så kroppen holdes fuldstændig kompakt.
Den låste kropsholdning gør kroppen helt stiv, hvilket beskytter de ansatte mod alvorlige skader fra pludselige stød. Selve placeringen af benene afhænger derudover af den retning, som personalets sæde peger i.
Mentalt forberedt på krise
Vender sædet fremad mod cockpittet, skal fødderne trækkes let ind under knæene.
Peger sædet bagud mod haleroret, flytter personalet i stedet fødderne lidt frem på gulvet.
Personalet fastholder positionen, lige indtil der lyder et signal oppe fra kaptajnen.
Først på det tidspunkt må de rejse sig for at servere kaffe for passagererne.
Mens de ansatte sidder fastspændt, gennemgår de en vigtig og tavs rutine. De scanner området med øjnene for at bekræfte, at nødudstyr og døre fungerer efter bogen.
Opstår der en reel nødlanding, skifter kabinepersonalet til en anden stilling. Her placerer de begge hænder bag hovedet for at beskytte kraniet bedst muligt.
Hænderne skærmer mod flyvende bagage, mens stillingen gør dem i stand til at råbe evakueringsordrer ud i kabinen. De er dermed klar til at agere.
