Opfordring til danske bilister: Gør dette med dine vinduesviskere, inden du kører

06/06/2025 13:23

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
Opfordringen er ikke til at tage fejl af.

Andre læser også

Selvom vi netop har oplevet rekordtørke herhjemme, er regnen nu vendt tilbage til Danmark, og i de kommende dage kan der lokalt falde mellem 15 og 30 millimeter regn.

En ny undersøgelse fra YouGov, lavet for Gjensidige, viser, at over 60 % af danske bilister har oplevet utrygge situationer i trafikken på grund af kraftigt regnvejr.

Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom og tage visse forholdsregler, når man kører i regnvejr.

Det understreger Lene Rasmussen, skadedirektør hos Gjensidige.

“Kraftig regn reducerer sigtbarheden, så det er afgørende at sikre, at vinduesviskerne fungerer optimalt og er rene. Derudover er det en god idé at tjekke, at baglygterne er tændt – især hvis bilen ikke gør det automatisk – så andre trafikanter kan se dig tydeligt.”

Lene Rasmussen fremhæver også vigtigheden af at holde god afstand til de andre biler.

“Når regnen falder kraftigt, øges bremselængden på de våde veje. Derfor er det vigtigt at holde ekstra god afstand for at undgå pludselige opbremsninger og potentielle uheld,” forklarer hun.

Undersøgelsen viser desuden, at over 90 % af bilisterne sænker hastigheden, når de føler sig utrygge i regnvejr.

Det er en rigtig god strategi, ifølge Lene Rasmussen.

“Det er positivt, at mange bilister allerede tilpasser farten ved kraftig regn. Det hjælper med at skabe bedre overblik i trafikken, og sammen med god afstand til de andre biler kan det forebygge uheld,” afslutter hun.

Gode råd til kørsel i regnvejr:

  • Tilpas hastigheden efter forholdene

  • Sænk farten

  • Sørg for godt udsyn

  • Undgå dug på ruderne

  • Tjek at baglygterne fungerer korrekt