Du ved aldrig, hvornår du får brug for det.
Lige nu læser andre
Efter en relativt mild periode for årstiden vender kulden for alvor tilbage i weekenden, hvor temperaturerne kan falde til tocifrede minusgrader.
Samtidig varsler DMI sne flere steder i landet, hvilket øger risikoen for glatte veje, uheld og farlige trafiksituationer.
Lis Katz Krefeld, skadedirektør i Alm. Brand, opfordrer derfor bilister til at køre ekstra forsigtigt.
I en pressemeddelelse fra forsikringsselskabet understreger hun vigtigheden af at tilpasse kørslen til vinterforholdene:
Læs også
“Frost og glatte veje kan skabe uforudsigelige situationer. Selvom vejene ser tørre ud, kan de være spejlglatte – især på broer, i skyggefulde områder eller langs åbne strækninger. Mit bedste råd er derfor: Sænk farten, hold ekstra afstand og sørg for, at bilen er vinterklar – særligt med vinterdæk,” siger hun og tilføjer:
”Når vinterferien slutter for de fleste, vil der være ekstra mange biler på vejene i weekenden. I kombination med glat føre er det afgørende at være særligt opmærksom, når du sætter dig bag rattet.”
Gode råd
-
Tænk dig godt om når du kører og sænk farten.
-
Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen
-
Har du sommerdæk på, så skal du være meget forsigtig, og vi anbefaler, at du lader bilen stå og tager det offentlige
-
Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon
-
Medbring varmt tøj, sko og handsker
-
Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast
-
Medbring startkabler, værktøj, stik
-
Hav telefonnummeret med på vejhjælp, hvis du får brug for det