En mand der er svoret ind i Det Hvide Hus via. biblen, og som har skældt paven ud, ved vel hvad grundstene i kristendommen er… ikke?
En planlagt oplæsning fra Bibelen i Det Hvide Hus har genoplivet debatten om Donald Trumps forhold til religion og samtidig kastet nyt lys over et ældre interview.
Den amerikanske præsident forventes at medvirke i en videobesked, hvor han læser et bibelafsnit som en del af en landsdækkende kampagne. Timingen har dog tiltrukket ekstra opmærksomhed.
Ifølge Det Hvide Hus deltager Trump i initiativet “America Reads the Bible” og vil mandag aften amerikansk tid læse et skriftsted fra Det Ovale Kontor. Arrangørerne beskriver ugen som en fejring af tro og nationale værdier med det formål at ære Bibelen og fremhæve religionens rolle i USA.
Præsidenten forventes at læse et afsnit fra Anden Krønikebog, der blandt andet omhandler, at Gud vil høre folkets bønner og “helbrede landet”, hvis de følger hans bud.
Gammelt interview dukker op igen
Samtidig cirkulerer et interview fra 2015 igen, hvor Trump bliver spurgt om sit yndlingssted i Bibelen. Han beskriver Bibelen som noget, der betyder meget for ham, men ønsker ikke at gå i detaljer, da det er for personligt. Da han senere bliver spurgt, om han foretrækker Det Gamle eller Det Nye Testamente, svarer han:
“Øh, nok lige meget. Jeg synes bare, at hele Bibelen er utrolig…”
I samme interview fremhæver Trump sin egen bog fra 1987 som sin næstfavorit efter Bibelen.
Kritik fra paven
Oplæsningen sker efter en periode med skarp retorik mellem Trump og pave Leo. Paven har kritiseret USA’s politik over for Iran og opfordret til at undgå det, han beskriver som dyrkelse af magt og penge samt krig. Trump har efterfølgende omtalt paven som svag i kriminalitetsspørgsmål og dårlig i udenrigspolitik.
Opmærksomheden omkring oplæsningen er yderligere forstærket af opslag på Trumps eget sociale medie, hvor han har delt billeder med religiøse referencer. På ét af billederne fremstår han i en rolle, hvor han ser ud til at helbrede en person, mens et andet viser ham sammen med Jesus.
Teksterne til opslagene har blandt andet indeholdt formuleringer om, at kritikere ikke vil bryde sig om indholdet, mens Trump selv vurderer det positivt.