Sebastian Juul
Nye tal viser at en lang række danskere får en større købekraft.
Når priserne begynder at stabilisere sig, mærkes det hurtigt hjemme ved køkkenbordet.
Flere danskere oplever lige nu, at der er en smule mere luft i hverdagsøkonomien.
Det kan betyde, at der er råd til lidt ekstra – som en tur mere i supermarkedet, en middag ude eller måske lidt mere at bruge på sommerferien.
Efter flere år med høje regninger og dyrere indkøb, vil mange lægge mærke til denne udvikling.
Men samtidig er der fortsat usikkerhed i verden, som hurtigt kan ændre situationen igen.
Ifølge Børsen viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, at lønningerne i den private sektor er steget med 3,8 procent det seneste år, mens priserne kun er steget med 0,7 procent. Det betyder en stigning i købekraften på 3,1 procent.
For mange familier betyder det ganske enkelt, at der er lidt mere fleksibilitet i budgettet. Det afspejles bredt i privatøkonomien, hvor flere nu har lettere ved at få råd til både nødvendige udgifter og små fornøjelser.
Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, siger til Børsen, at udviklingen er usædvanlig stærk. Han understreger, at realløn normalt kun vokser med under 1,5 procent om året, så årets fremgang er markant højere end det.
Gældende lige nu
En del af forklaringen ligger i de lavere afgifter. Elafgiften er midlertidigt blevet sænket til EU’s laveste niveau, og andre afgiftslettelser er med til at holde prisstigningerne nede.
Samtidig har danskernes opsparing nået rekordniveau. Det giver mange en økonomisk buffer, selvom privatøkonomer påpeger, at store beløb på almindelige konti kan gå glip af det afkast, de ellers kunne have opnået.
De nye løntal er derfor et klart lyspunkt for lønmodtagerne. Efter en periode, hvor inflationen har ædt en stor del af lønforhøjelserne, er situationen nu vendt markant.
Krig presser stadig
Usikkerheden er dog langt fra ovre. Konflikterne i Iran og Hormuzstrædet kan få energipriserne til at stige, hvilket hurtigt kan påvirke inflationen herhjemme.
Ifølge Børsen vurderer Nationalbanken nu, at inflationen i år vil lande på 1,8 procent, mod tidligere forventede 1,1 procent. Hvis våbenhvilen ikke holder, kan presset blive større.
Nationalbankens risikoscenarie viser, at inflationen i værste fald kan stige til 4,5 procent. Hvis det sker, kan den positive økonomiske udvikling, mange danskere nu oplever, blive mindre eller forsvinde helt.
