Sebastian Juul
Forskere fandt vildt sport fra en forsvunden verden.
Historien om det forsvundne landskab under Nordsøen har i mange år været præget af billeder af is, kulde og vidtstrakte ødemarker.
Men nye forskningsresultater ændrer fundamentalt på denne opfattelse og tegner et langt mere livagtigt billede af fortiden.
Forskere fra Storbritannien og USA har undersøgt sedimentprøver fra havbunden ud for Englands kyst.
I alt 252 prøver fra 41 borekerner blev analyseret, og de afslørede spor, der fortæller en helt anden historie om det område, som i dag ligger skjult under vandet.
Ifølge Illustreret Videnskab viser resultaterne, at Doggerland – den ofte omtalte tabte landbro mellem Storbritannien og det europæiske fastland – var et frodigt landskab med både skove og dyreliv for omkring 16.000 år siden.
DNA-fund fra egetræer, elmetræer og hassel, samt rester af dyr som vildsvin, hjorte, bjørne og uroks, afslører, at området langt fra var en gold tundra, som tidligere antaget.
“Vi fandt beviser for vildsvin, hjorte, bjørne og uroks,” fortæller Robin Allaby, hovedforfatter på undersøgelsen.
Liv gennem store klimaforandringer
Forskerne mener, at området kan have fungeret som et mildt tilflugtssted under den seneste istid.
Særligt flodmundingerne vurderes at have været attraktive for både dyr og mennesker, da de gav adgang til vand, føde og vegetation.
Desuden viser nye dateringer, at den sydlige del af landskabet først blev oversvømmet for omkring 6000 år siden, hvilket er senere end tidligere antaget.
Det betyder, at området eksisterede længere som levested, end man hidtil har troet.
Fundene kan også kaste lys over, hvordan visse træarter hurtigt spredte sig nordpå efter istiden.
Hvis disse træer allerede fandtes i områder som Doggerland, var spredningen sandsynligvis kortere end hidtil antaget.
Dette ændrer vores opfattelse af et område, der ikke blot var en passage, men et levende, rigt landskab gennem store klimaforandringer.
