Eksperter med advarsel: Disse 5 opdragelsesstile er store røde flag

Forældreråd og opdragelsestrends er mere udbredte end nogensinde, og på sociale medier findes utallige guides om alt fra ‘gentle parenting’ til autoritativ opdragelse. Men man kan ikke opdrage børn gennem en Instagram-video, og korte budskaber risikerer ofte at blive misforstået. Det skriver HuffPost.

Ifølge forældrecoach Danielle Lindner kan det især gå galt, når ‘gentle parenting’ i praksis bliver til en grænseløs tilgang.

“Gentle parenting bør betyde, at man er venlig og behandler sine børn med respekt. Men det ender ofte med, at forældre ikke holder deres børn ansvarlige for noget som helst,” forklarer hun.

Hun oplever, at nogle forældre hverken sætter grænser eller hjælper børn med at lære af deres fejl.

“De disciplinerer ikke, og de behandler ikke deres børn som kompetente individer. I stedet behandler de dem som sarte væsner, der ikke kan tåle konstruktiv kritik eller lære af deres fejl,” siger hun.

Samtidig kan ønsket om at være ‘autoritative’ i opdragelsen glide over i en autoritær stil.

“De giver ikke deres børn plads til at udvikle sig, ingen fleksibilitet og ingen selvstændighed,” siger Lindner og tilføjer, at denne form for kontrol ikke lærer børn at træffe beslutninger eller udvikle et sundt selvbillede.

Certificeret talepædagog Polina Shkadron advarer imod at låse sig fast på én bestemt opdragelsesmodel.

“Når forældre følger en bestemt opdragelsesstil, kan det føles som om, de låser sig selv fast i en boks,” siger hun.

HuffPost har talt med eksperter, som påpeger fem opdragelsestyper, der uden justering kan få negative konsekvenser:

Den afvisende eller omsorgssvigtende opdragelse handler om følelsesmæssig eller psykologisk forsømmelse, og den kan have alvorlige konsekvenser for både børn og voksne. Psykoterapeut Stephanie Wijkstrom beskriver den som ‘subtil, men ekstremt skadelig’, fordi den skaber en utryg tilknytning.

Hun forklarer, at dette ofte skyldes forældrenes egne problemer, og at professionel hjælp kan være nødvendig for at bryde mønsteret. Den eftergivende opdragelse opstår, når forældre undgår at sætte grænser eller etablere regler.

“Børn har brug for naturlige konsekvenser og regler for at udvikle sig sundt,” siger Wijkstrom.

Uden klare rammer kan barnet ende som en, der ikke kommer videre i voksenlivet. ‘Tiger parenting’ forbindes derimod med høje krav og et overfyldt program.

“Disse børn er overbelastede og bliver holdt til meget høje standarder,” siger Wijkstrom og advarer om risikoen for ‘angst, perfektionisme og lavt selvværd’.

Curlingforældre er præget af konstant involvering. Ifølge Wijkstrom kan det føre til, at børn mangler selvstændighed og selvtillid.

“Børn har brug for at fejle for at udvikle sig. Hvis de aldrig falder, vil de aldrig lære at rejse sig,” siger hun.

Streng eller autoritær opdragelse kan føre til skam og konstant kritik.

“De bliver bange for deres forældres reaktioner,” siger Wijkstrom, og hun anbefaler i stedet at bruge et mere omsorgsfuldt sprog og fokusere på barnets styrker.

Flere eksperter understreger, at målet ikke er at følge én bestemt metode, men at være en ‘responsiv’ forælder.

“Børn er forskellige. Situationen er forskellig. En forældres respons skal tilpasses efter, hvad der sker, og hvem barnet er,” siger Lindner.