Er du stadig aktiv på dette tidspunkt af dagen? Kan øge risiko for demens med 45 %

Et studie offentliggjort i det medicinske tidsskrift Neurology viser, at deltagere, der var mest aktive på bestemte tidspunkter af dagen, havde en højere risiko for at udvikle demens.

Døgnrytmen, som styres af hjernen og påvirkes af lyseksponering, følger en cirka 24-timers cyklus, der bestemmer, hvornår vi føler os trætte, og hvornår vi er mest opmærksomme.

Udover at regulere vores søvn- og vågenperioder, påvirker døgnrytmen også hormoner, kropstemperatur og fordøjelse.

Hos personer med en stabil døgnrytme er kroppen tilpasset den 24-timers cyklus og opretholder et regelmæssigt mønster for søvn og aktivitet – selv ved ændringer i årstiderne eller forstyrrelser i hverdagen.

Personer med en svagere døgnrytme derimod oplever oftere variationer i deres søvn- og aktivitetsmønstre.

“Ændringer i døgnrytmen er almindelige med alderen, og forskning viser, at forstyrrelser i denne rytme kan udgøre en risikofaktor for neurodegenerative sygdomme som demens,” siger Wendy Wang, en af studiets forfattere, ifølge The Post.

“Vores studie, som analyserede hvile- og aktivitetsmønstre, fandt, at personer med svagere og mere fragmenterede rytmer – samt de, hvis aktivitetsniveau var højest senere på dagen – havde en øget risiko for demens.”

Forskerne gennemgik data fra pulsmålere blandt mere end 2.000 deltagere, hvoraf 176 senere fik en demensdiagnose. De fandt, at personer med svage døgnrytmer havde næsten 2,5 gange højere risiko for at udvikle demens sammenlignet med dem med stærkere rytmer.

Desuden havde personer, hvis aktivitetsniveau toppede efter kl. 14.15, en 45 % højere risiko for demens end dem, der var mest aktive tidligere på eftermiddagen, mellem kl. 13.11 og 14.14. I gruppen med tidlig aktivitet udviklede 7 % demens, mens 10 % i gruppen med sen aktivitet gjorde det.

Forskerne mener, at sen aktivitet kan være tegn på en ubalance mellem kroppens indre ur og de eksterne signaler, som for eksempel lys- og mørkeforhold.

“Forstyrrelser i døgnrytmen kan påvirke kroppens processer som inflammation og søvn, hvilket muligvis kan føre til en ophobning af amyloidplakker, som er forbundet med demens, eller reducere hjernens evne til at fjerne amyloid,” forklarer Wang.

Wang og hendes team understreger, at studiet ikke tog højde for søvnforstyrrelser, som kunne have påvirket resultaterne. Alligevel håber de, at resultaterne vil føre til yderligere forskning og forebyggende initiativer.

“Fremtidige undersøgelser bør fokusere på, hvordan tiltag som lysterapi eller livsstilsændringer kan påvirke døgnrytmen og dermed reducere risikoen for demens,” tilføjer Wang.

Antallet af demensdiagnoser forventes at stige markant i de kommende år. Selvom forskning i døgnrytme og dens sammenhæng med demens stadig er et relativt nyt område, er forbindelsen mellem søvn og kognitiv funktion veldokumenteret.

Et studie fra sidste år viste, at aftenmennesker kan opleve en hurtigere kognitiv tilbagegang end morgenmennesker.

En undersøgelse fra 2022 fandt, at ældre, der tager middagslur i mere end en time, har 40 % højere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom sammenlignet med dem, der sover mindre end en time.

Et studie fra 2019 viste desuden, at personer i 70’erne, som føler sig unormalt søvnige i dagtimerne, har større sandsynlighed for at udvikle motorisk kognitiv risikosyndrom, en tilstand, der betragtes som et forstadie til demens.