Undersøgelse afslører: Vedvarende søvnproblemer kan have alvorlige konsekvenser for hjernen

Et nyt studie advarer om, at ældre voksne med kronisk søvnløshed har en 40 procent højere risiko for at udvikle mild kognitiv svækkelse eller demens sammenlignet med personer uden søvnløshed. Denne øgede risiko svarer til en ekstra hjernealdring på 3,5 år.

“Søvnløshed handler ikke kun om, hvordan du føler dig dagen efter – det kan også have langsigtede konsekvenser for din hjernes sundhed,” sagde Diego Carvalho, der er medforfatter på studiet og arbejder ved Mayo Clinic i Rochester, til Newsweek.

“Vi observerede hurtigere tilbagegang i kognitive evner og ændringer i hjernen, som tyder på, at kronisk søvnløshed kan være et tidligt tegn på, eller en faktor der bidrager til, fremtidige kognitive problemer.”

Carvalho forklarede, at søvn og demens har et komplekst forhold. Dårlig søvn i de tidlige år kan øge risikoen for demens, men tidlige ændringer i de hjernestrukturer, der styrer søvn og døgnrytme, kan også føre til søvnproblemer.

“Dette forhold er svært at adskille, fordi begge processer kan starte tidligt i livet,” tilføjede han.

“Men fordi søvn er så vigtig for både hjerne og krop, bør vi prioritere god søvn på samme måde som sund kost, motion og behandling af højt blodtryk – selvom vi endnu ikke helt forstår, hvor meget behandling af søvnproblemer kan reducere risikoen for demens.”

Professor Jason Ellis, søvnforsker ved Northumbria University, nævnte også, at søvn spiller en vigtig rolle i at rense hjernen for toksiner, især beta-amyloid, som er forbundet med kognitiv tilbagegang og neurodegenerative sygdomme.

“Langvarig mangel på dyb og sammenhængende søvn kan derfor øge risikoen for kognitiv svækkelse. Desuden hjælper god søvn med at regulere både vores hormonsystem og immunsystem, som begge er vigtige i forbindelse med risikoen for neurodegenerative sygdomme,” sagde han.

Hvordan studiet blev udført

Forskerne fulgte 2.750 kognitivt raske voksne med en gennemsnitsalder på 70 år i cirka fem og et halvt år. 16 procent af deltagerne havde kronisk søvnløshed, defineret som søvnproblemer mindst tre nætter om ugen i tre måneder eller mere.

Ved studiets start rapporterede deltagerne om deres søvnmønstre, gennemførte årlige hukommelses- og tænkningstests og nogle fik hjernescanninger.

Forskerne ledte efter tegn på hjernevævsskader (hvide substans-hyperintensiteter) og amyloid-plakker, som er forbundet med Alzheimers sygdom.

Ved studiets afslutning havde 14 procent af deltagerne med kronisk søvnløshed udviklet mild kognitiv svækkelse eller demens, sammenlignet med 10 procent blandt dem uden søvnløshed.

Hvad resultaterne afslørede

Studiet viste markante forskelle afhængigt af søvnmønstrene:

• Mindre søvn end normalt: Deltagere, der havde sovet mindre end normalt i de seneste to uger, scorede lavere i kognitive tests – svarende til at være fire år ældre. De havde også flere tegn på hjernevævsskader og amyloid-plakker, som ses hos personer med APOE ε4-genet, der øger risikoen for Alzheimers.
• Mere søvn end normalt: Deltagere, der sov mere end normalt, havde færre tegn på hjernevævsskader ved studiets start, hvilket kan indikere en beskyttende effekt.

Deltagere med både APOE ε4-genet og kronisk søvnløshed oplevede den største nedgang i hukommelse og tænkning.

“Vores resultater viser, at søvnløshed kan påvirke hjernen på flere måder – ikke kun gennem amyloid-plakker, men også via små blodkar i hjernen,” forklarede Carvalho.

“Det understreger, hvor vigtigt det er at behandle kronisk søvnløshed, ikke kun for at få bedre søvn, men også for at beskytte hjernen, når vi bliver ældre.”

Begrænsninger og fremtidige skridt

Selvom studiet viser en stærk sammenhæng mellem søvnløshed og kognitiv tilbagegang, kan det ikke bevise, at det ene forårsager det andet. Diagnoserne var baseret på medicinske journaler, som muligvis overser udiagnosticerede tilfælde eller variationer i symptomernes alvorlighed.

Alligevel bidrager resultaterne til den voksende evidens for, at søvn er afgørende for hjernens sundhed.

“Søvn handler ikke kun om hvile – det handler også om hjernens modstandskraft,” sagde Carvalho.

Professor Ellis anbefalede, at man ikke nødvendigvis skal vente de tre måneder, der kræves for en formel søvnløsheddiagnose. De første to uger kan være en reaktion på stress, men hvis søvnproblemerne fortsætter, bør man søge behandling tidligere. Tidlig indsats kan nemlig hjælpe med at forebygge både fysiske og psykiske helbredsproblemer på længere sigt.