Millioner har disse weekendvaner: Nu viser det sig, at de er forbundet med frygtet lidelse

At sove længere, være ude sent og drikke alkohol i weekenden kan forværre en alvorlig søvnlidelse, viser ny forskning.

Obstruktiv søvnapnø er en tilstand, hvor vejrtrækningen stopper flere gange under søvnen, og der opstår kraftig snorken. Den rammer 10-20 % af mænd og 5-9 % af kvinder i Danmark, ifølge Ugeskrift for Læger.

Forskerne har nu introduceret begrebet “social søvnapnø” for at beskrive, hvordan tilstanden bliver værre i weekenden på grund af livsstilsfaktorer som alkohol, rygning og uregelmæssige søvnmønstre.

Det er et internationalt forskerhold ledet af Flinders University i Australien, som har identificeret fænomenet. De har analyseret søvndata fra over 70.000 personer globalt, skriver Daily Mail.

Med en klinisk godkendt søvnmåler under madrassen fandt de ud af, at deltagerne var 18 % mere tilbøjelige til at have moderat til svær søvnapnø om lørdagen end om onsdagen.

Søvnapnø opstår, når luftvejene kollapser under søvnen, hvilket giver vejrtrækningspauser, nedsat ilt i blodet, forstyrret søvn og øget træthed om dagen.

Uden behandling øges risikoen for hjertesygdomme, type 2-diabetes, depression, demens og arbejdsulykker, som følge af dårlig søvn og træthed.

Forskning præsenteret ved American Society of Clinical Oncology i Chicago viste også, at søvnapnø øger risikoen for dødelig lungekræft.

“Søvnapnø er allerede et stort folkesundhedsproblem, men vores resultater tyder på, at den reelle indvirkning kan være undervurderet,” udtaler hovedforfatter Dr. Lucia Pinilla fra Adelaide Institute for Sleep Health ved Flinders University.

“De fleste kliniske tests udføres på hverdage, hvilket ikke tager højde for den weekend-effekt, vi nu kalder social søvnapnø.”

Risikoen var især høj hos mænd (21 % stigning mod 9 % hos kvinder) og personer under 60 år (24 % mod 7 % hos dem over 60).

At sove mere end 45 minutter ekstra i weekenden øgede sandsynligheden for værre søvnapnø med 47 %, og at forskyde søvnmønstret med mere end en time (social jetlag) forværrede tilstanden med 38 %.

“Vi ved ikke præcist hvorfor, men alkoholforbrug, lettere søvn og uregelmæssig brug af OSA-behandling spiller sandsynligvis en rolle,” forklarer professor Danny Eckert, direktør for FHMRI Sleep Health.

Han anbefaler at holde sig til en regelmæssig søvnrutine, bruge ordineret behandling hver nat – også i weekenden – samt at sigte efter de anbefalede 7-9 timers søvn.

Effekten i weekenden blev også bekræftet af et andet studie, som viste, at søvnapnø også varierer med årstiderne. Undersøgelsen, ledet af Dr. Bastien Lechat fra Flinders, fulgte data fra 23 lande i 3,5 år.

Studiet viste, at apnø-hypopnø-indekset (AHI), der måler vejrtrækningsafbrydelser per time, var op til 19 % højere om sommeren og vinteren end i foråret og efteråret på den nordlige halvkugle.

Højere temperaturer blev også forbundet med værre søvnapnø, da nætter med gennemsnitlig 18 °C medførte en 6,4 % højere AHI end køligere nætter på 6 °C.

Forskerne mener, at flere faktorer kan være på spil. Varme nætter kan reducere søvnlængden og -kvaliteten, hvilket gør søvnen lettere og medfører flere apnø-episoder.

Om vinteren har folk tendens til at sove længere – især tidligt om morgenen – hvilket øger tiden i REM-søvn, hvor apnø ofte er værst.

At sove mere end to timer længere end normalt var forbundet med en 5,8 % stigning i AHI, mens kortere søvn også medførte en lille stigning.

Adfærdsændringer kan også spille ind, da andre studier viser, at alkoholforbrug, vægtøgning, lavere fysisk aktivitet og luftvejssygdomme varierer med årstiderne.

Resultaterne fra begge studier rejser spørgsmål om, hvordan søvnapnø diagnosticeres og behandles. De fleste patienter får en søvnundersøgelse én nat, typisk på en hverdag, men det risikerer at overset variationen og undervurdere tilstandens alvor.

“Sæsonbestemte variationer, der står for omkring 20 % af AHI-udsvingene, er betydningsfulde. Nogle behandlinger af OSA viser kun en lille forbedring på 10-20 %,” siger Dr. Lechat.

Hvis en diagnose stilles på et tidspunkt med lav alvor, kan det ifølge ham påvirke valg af behandling.

Forskningen antyder også, at den praksis, hvor patienter springer CPAP-behandling over i weekenderne, bør genovervejes.

CPAP-behandlingen involverer en maske, der leverer en konstant luftstrøm for at holde luftvejene åbne under søvnen. Hvis behandlingen springes over, kan det forværre symptomerne i weekenden.

Vanlige advarselstegn på søvnapnø er høj snorken, kvælnings- eller gispelyde under søvn, uopfriskende hvile og overdreven træthed om dagen.

Læger kan henvise til diagnostiske tests som polysomnografi eller hjemmemonitorering.

Selvom de observerede udsving måske virker små for den enkelte, kan de på befolkningsniveau have store konsekvenser for både sundhed og sikkerhed.

Selv små forværringer af tilstanden kan øge risikoen for hjertesygdomme, psykiske problemer og arbejdsulykker – især for dem, der kører bil eller arbejder med maskiner.