“To ryk og en aflevering” er godt for gamle tikkeværk.
Lige nu læser andre
At holde sig aktiv er generelt godt for helbredet – det ved vi alle.
Men har du overvejet, at din indsats i soveværelset faktisk kan være en vigtig brik til et sundere hjerte? En ny undersøgelse fra Kina viser, at mænd, der har regelmæssig sex, har en lavere risiko for at udvikle hjertesygdomme senere i livet.
Ifølge Unilad, har forskere fra Qingdao University undersøgt data fra 17.243 voksne amerikanere og fundet, at mænd, der har sex omkring to gange om ugen (altså cirka 103 gange om året), har et markant bedre hjertehelbred. Selv mænd, der har sex én gang om ugen (52 gange om året), oplever sundhedsmæssige fordele.
Undersøgelsen konkluderer, at seksualitet bør betragtes som en indikator for generel sundhed. “Sex er ikke kun godt for intimiteten og kærligheden – det er også fantastisk for dit hjerte,” siger Dr. Alexis Missick fra UK Meds.
Læs også
Sex kan ses som en form for motion. Når hjertet banker, blodcirkulationen forbedres og stressniveauet falder, får kroppen nogle af de samme fordele som ved moderat fysisk aktivitet. Men forskerne advarer: Som med alt andet, er balance vigtig.
For meget sex, defineret som mere end én gang om dagen, kan ifølge undersøgelsen føre til negative konsekvenser. Der er nemlig en grænse for, hvor meget motion – inklusive sex – kroppen kan håndtere, før fordelene begynder at aftage.
Så hvis du vil passe godt på dit hjerte, kan det være en god idé at prioritere lidt ekstra kvalitetstid i soveværelset – men husk, alt med måde.