Sebastian Ilsøth
En banebrydende undersøgelse viser, at hjernens aldring har en rækkke kritiske overgangspunkter.
Den gennemsnitlige levealder er steget markant i de seneste år, hvilket er en positiv udvikling. Men det har også ført til, at mange begynder at spørge: “Hvordan kan vi beskytte ældre mennesker mod hjernesygdomme og aldring?”
En ny undersøgelse fra Stony Brook University giver optimistiske perspektiver på dette, skriver det hollandske medie Scientas.
Hvad blev der undersøgt?
Den banebrydende forskning, der blev offentliggjort i tidsskriftet PNAS, viser, at hjernealdring følger et tydeligt, men ikke-lineært forløb med kritiske overgangsfaser. Denne opdagelse er vigtig for sundhedssektoren.
Ved at forstå præcist, hvornår og hvordan hjernen ældes hurtigere, kan vi identificere de mest optimale tidspunkter for at intervenere.
Forskerne analyserede den funktionelle kommunikation mellem hjerneområder hos over 19.300 personer og fandt, at forringelsen af hjernefunktionen sker i små skridt, med de første tegn allerede ved 44-års-alderen.
Hjernealdringen accelererer mest markant omkring 67-års-alderen og flader ud omkring 90-års-alderen. Forringelsen af hjernens funktion skyldes, at neuronerne gradvist optager mindre energi og begynder at afvise insulin, hvilket nedsætter glukoseoptagelsen som energikilde.
Dette påvirker de neurale netværk. Forskerne bekræftede denne konklusion gennem genetiske analyser. Aktiviteten af proteinet GLUT4, der optager glukose, og proteinet APOE, der transporterer fedt, viste en sammenhæng med tegn på hjernealdring.
Hvornår kan vi gribe ind?
Undersøgelsen viser, at denne proces ikke sker gradvist, men indeholder specifikke overgangspunkter. Et af disse kritiske tidspunkter, omkring 44-års-alderen, kunne være et vigtigt tidspunkt for læger at intervenere. På trods af at neuronerne er udfordrede i middelalderen, er de stadig funktionelle.
“At tilbyde en alternativ energikilde i denne fase kan hjælpe med at genoprette deres funktion. På et senere tidspunkt kan energimangel i neuronerne have udløst andre fysiologiske problemer, der gør behandling mindre effektiv,” forklarer forskerne.
Behandling
Forskerne forsøgte at intervenere hos 101 deltagere ved at tilbyde ketontilskud. Disse tilskud forbedrede hjernens respons på insulin, hvilket gjorde det muligt for hjernecellerne at optage mere glukose.
Efter behandlingen blev hjernealdringen især langsommere hos personer mellem 40 og 59 år, hvilket tyder på, at behandlingen kan være effektiv, men at timingen er afgørende.
“I stedet for at vente på kognitive symptomer, som måske først viser sig, når der allerede er alvorlige skader, kan vi måske identificere personer i risikozonen ved hjælp af neurometaboliske markører og gribe ind på det rette tidspunkt,” siger neuroforsker Botond Antal fra Stony Brook University.
Denne forskning åbner op for muligheden for fremtidige behandlinger af hjernesygdomme som Alzheimers. Resultaterne burde inspirere andre forskere til at udvikle større behandlingsprogrammer, der fokuserer på neuronernes insulinafvisning, for at undersøge, om sådanne behandlinger kan forsinke eller forhindre senere hjerneskader.
