Annegrethe blev snydt for 7.800 kroner: Nu advarer hun andre om denne fælde
Lige nu læser andre
En kærlig besked fra en søn i nød.
En panisk forklaring om en ødelagt telefon.
Og en hurtig opfordring til at sende penge.
For Annegrethe Bæk Sørensen var der ingen grund til at tvivle – selvfølgelig ville hun hjælpe sit barn.
Læs også
Men bag SMS’en gemte sig ikke hendes søn, men en svindler.
Denne type svindel starter ofte med en besked som: “Hej mor, min telefon er gået i stykker.”
Og sådanne beskeder har på det seneste været i kraftig stigning.
Ifølge nye tal fra politiet er antallet af anmeldelser steget fra 528 i 2023 til 3.869 i 2024.
Det skriver DR.
Følelsen af skam
For Annegrethe endte hendes vilje til at hjælpe med et tab på 7.800 kroner.
Hun havde ingen mistanke, selv da svindleren bad hende overføre penge til en ukendt konto via MobilePay.
Først da hendes rigtige søn kontaktede hende senere fra sit eget nummer, gik det op for hende, at hun var blevet svindlet.
“Jeg føler mig skamfuld. Jeg føler mig dum,” siger hun til DR.
Og hun er langt fra den eneste.
Ifølge politiet rammer denne form for svindel især kvinder over 50 år, fordi svindlerne ofte indleder med den tillidsfulde hilsen: “Hej mor”.
Svindlere skifter platform
Oprindeligt blev denne type bedrageri primært udført via SMS, men politiet ser nu en stigning i svindlernes brug af sociale medier som Facebook og Snapchat.
Her overtager de folks profiler og sender troværdige beskeder til deres venner og familie.
Sådan gik det for Jonas Lauf Andersen.
Han modtog en besked fra sin bonusmor, der bad om en hurtig MobilePay-overførsel.
Uden at tøve sendte han 3.200 kroner.
Først senere opdagede han, at hendes profil var blevet hacket, og pengene var væk.
Sådan beskytter du dig Ifølge
IT-ekspert Keld Normann kan man selv tage nogle forholdsregler for at undgå at blive snydt:
Ring altid til personen, før du overfører penge.
Brug et aftalt kodeord med dine nærmeste, som kan bekræfte, at det virkelig er dem, der skriver.
Aktivér tofaktorgodkendelse på sociale medier, så uvedkommende ikke kan få adgang til din profil.
Politiet arbejder på at stoppe svindlen, men de bagmænd, der styrer operationerne, skjuler sig ofte bag “muldyr”, personer der enten uvidende eller mod betaling modtager de stjålne penge og sender dem videre.
For ofrene er konsekvenserne både økonomiske og følelsesmæssige.
Annegrethe har stadig svært ved at tale om hændelsen, men håber, at hendes historie kan advarer andre.