Du kan snyde din hjerne til at føle dig mæt, afslører dansk forskning

Internettet bugner af madbilleder: De findes på nyhedssider, sociale medier og i bannerreklamer, der dukker op overalt.

En stor del af disse billeder bliver delt for at promovere bestemte fødevarer. Idéen er, at vi skal få lyst til f.eks. en burger fra McDonald’s, når vi ser den på Facebook eller Instagram. Billedet skal med andre ord stimulere vores appetit.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at billederne faktisk kan have den modsatte effekt, især hvis vi ser billeder af den samme madvare mange gange.

Flere forsøg viser, at vi kan føle os mætte, når vi ser det samme billede 30 gange. Det forklarer Tjark Andersen, der netop har forsvaret sin ph.d. ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

“I vores forsøg viste vi, at når deltagerne ser det samme madbillede 30 gange, føler de sig mere mætte, end før de havde set billedet. De, der så billedet mange gange, valgte desuden en mindre portion, end dem, der kun så det tre gange, da vi efterfølgende spurgte dem om portionsstørrelser,” siger han.

Hjernen bliver snydt

Det kan virke mærkeligt, at deltagerne følte sig mætte uden at have spist noget. Men det er faktisk ganske naturligt, forklarer Tjark Andersen. Vores tanker om mad spiller en stor rolle for vores appetit.

“Din appetit er tættere knyttet til din kognitive opfattelse, end de fleste af os tror. Hvordan vi tænker om mad, spiller en stor rolle,” siger han og fortsætter:

“Studier har vist, at hvis folk bliver gjort opmærksomme på farven på Jelly Beans, vil de, hvis de har spist sig mætte i røde Jelly Beans, stadigvæk have lyst til de gule. Selvom de smager ens.”

Inden for hjerneforskning forklares dette med den såkaldte grounded cognition-teori. Hvis du f.eks. forestiller dig at tage en bid af et æble, aktiveres de samme områder i hjernen, som når du faktisk gør det.

“Du får en fysiologisk respons på noget, du blot har tænkt. Derfor kan vi føle os mætte uden at spise noget,” siger han.

Stort online forsøg

Tjark Andersen og hans kolleger er ikke de første til at opdage, at vi kan føle mæthed ved at se madbilleder. Det har andre forskergrupper også fundet ud af.

Det nye i forskningen fra Aarhus Universitet er, at de undersøger, hvor mange gentagelser der skal til, og om variation i billederne fjerner mæthedsfornemmelsen.

“Vi ved fra tidligere studier, at når folk ser billeder af forskellige slags mad, er der ikke den samme effekt på mætheden. Derfor kan du spise dig mæt i hovedretten og stadig have lyst til dessert,” siger han.

For at undersøge om variation i madbilleder fjerner mæthedsfornemmelsen, designede Tjark Andersen og hans kolleger flere online forsøg. Over 1000 personer deltog.

Først viste de et billede af én orange M&Ms. Nogle deltagere så billedet tre gange, andre 30 gange. Gruppen, der så flest billeder, følte sig mest mæt, forklarer Tjark Andersen.

“Deltagerne skulle angive, hvor mange M&Ms de havde lyst til mellem 1 og 10. Gruppen, der så 30 billeder, valgte færre M&Ms,” siger han.

De gentog forsøget med M&Ms i forskellige farver, hvilket ikke ændrede resultatet. Til sidst brugte de Skittles, som smager forskelligt afhængigt af farven.

“Når farven ikke spillede en rolle, måtte det være den forestillede smag. Men vi fandt heller ikke en stor effekt her. Flere parametre end blot farve og smag skal variere for at påvirke mætheden,” forklarer han.

Strategi for vægttab

Siden 1975 er antallet af overvægtige på verdensplan tredoblet. Ifølge WHO er overvægt en af de største sundhedsudfordringer, vi står overfor. Vi spiser for meget og for usundt og rører os for lidt.

Her kommer Tjark Andersens resultater ind i billedet. Måske kan de bruges til at styre appetitten.

“Hvis man lavede en app baseret på en Google-søgning, kunne du åbne appen, vælge pizza og se mange billeder af pizza. På den måde kunne du få en mæthedsfornemmelse og måske undgå at spise pizza,” siger han.

Resultaterne kan måske bedst bruges til at undgå at påbegynde et måltid. Deltagerne i studiet valgte nemlig kun lidt færre Skittles eller M&Ms svarende til under 50 kalorier.

“Den store kaloriebesparelse får du først, hvis du helt undgår at starte et måltid. Men metoden kunne måske bruges til dette. Det ville være spændende at undersøge,” siger han.

Sociale madmedier

Når Tjark Andersen og andre forskere undersøger, hvordan madopslag på sociale medier påvirker os, skyldes det, at vi konstant bliver konfronteret med lækker mad.

For nogle år siden forsøgte en amerikansk forskningsgruppe at finde ud af, hvor mange madopslag vi i gennemsnit ser på sociale medier. De fulgte en række unge mennesker og registrerede indholdet, de stødte på.

I gennemsnit så de unge 6,1 madrelaterede opslag på 12 timer. Langt de fleste var madbilleder, og mere end en tredjedel handlede om desserter eller andre søde sager.

Internettet og især sociale medier kan altså bidrage til overvægt, men måske også være en del af løsningen.

Fremtiden må vise dette.