Senest.dk
Forside Nyheder Fanget i stor løgn: Nu kryber Carlsberg til korset

Fanget i stor løgn: Nu kryber Carlsberg til korset

Fanget i stor løgn: Nu kryber Carlsberg til korset
Foto: Shutterstock

Carlsbergs tidligere udsendte melding er stik modsat af sandheden, viser ny opdagelse.

Lige nu læser andre

Giganten hævdede i 1996, at man havde forladt Myanmar – men talte de sandt?

Niks. Det gjorde de ikke.

Og nu kryber Carlsberg til korset.

“Handlingerne, der er blevet afdækket af undersøgelsen, er ikke i tråd med nutidens standarder for forretningsadfærd i Carlsberg. Selvom der er gået 30 år, fordømmer vi stadig kraftigt handlingerne af datidens ledelse. De ledende medarbejdere, der var involveret i handlingerne, er ikke længere en ansat af Carlsberg,” skriver de.

Læs også

Efter NGO’en Justice for Myanmar lækkede en håndfuld dokumenter, blev en intern undersøgelse sat i værk. Dokumenterne bestred nemlig Carlsbergs forklaring om at have trukket sig fra Myanmar.

Det er i den forbindelse, at Carlsberg nu indrømmer, at man i 1996 ydede et lån til en partner i Malaysia, der stiftede virksomheden Brewinvest. Siden etablerede virksomheden så bryggeriet Dagon Brewery i Myanmar sammen med to øvrige selskaber.

Og hvem stod for at installere Dagon Brewerys udstyr? Det gjorde Carlsberg-selskabet Danbrew.

“Disse handlinger var i modstrid med offentlige udmeldinger fra Carlsberg i 1996, der angav en hensigt om ikke at investere og operere i Myanmar,” fremgår det af pressemeddelelsen.

Derudover erkender Carlsberg at have købt aktier i Brewinvest i april 2004. Dem fik man dog hurtigt solgt videre – nærmere bestemt i oktober 2004.

I 2012 vendte Carlsberg igen tilbage på markedet i Myanmar gennem et samarbejde med Myanmar Golden Star.

Det fastslås herefter, at man ikke har øvrige aktiviteter i landet.

Myanmar har mildest talt haft en tumultarisk historie. Blandt andet har et militærkup i 2021 sendt landet ud i en politisk og humanitær krise med omfattende vold til følge.

Læs også

Ads by MGDK